0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet skrider til ransagninger i sagen om 304 kræftramte kvinder

Region Sjælland og flere ledende medarbejdere er sigtet efter straffeloven for at have svigtet deres ansvar ved mangelfulde lægeundersøgelser. Overlægeforeningen kalder sagen ulykkelig.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Normalt er ransagninger et politiindgreb, man mest forbinder med efterforskninger af forbrydelser som narkotikakriminalitet og økonomisk svindel.

Men i jagten på beviser om nogle mangelfulde undersøgelser af brystkræft har Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi nu beslaglagt materiale i Sorø, Ringsted og Næstved under Region Sjælland, der danner ramme om sag om 304 kvinder med den dødelige sygdom.

I de nationale retningslinjer står der, at sundhedsvæsenet ikke alene skal tilbyde kvinder en mammografi, når de er under mistanke for at have brystkræft. De har også krav på at blive undersøgt fysisk og med ultralyd.

Men for at spare lægernes tid og ofre færre timer på undersøgelser blev reglerne tilsyneladende tilsidesat på Ringsted Sygehus, og på den baggrund har politiet rejst sag mod regionen og og flere ledende medarbejdere for at have svigtet deres ansvar i perioden fra 2013 til 2017.

De involverede er både sigtet efter straffeloven og autorisationsloven, men hvad mistanken mere konkret går på, hvem der er sigtet og efter hvilken paragraffer vil politiinspektør Kim Kliver ikke komme nærmere ind på. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har efterforsket sagen siden marts, da ordensmagten fik en anmeldelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Vi er nødt til at holde kortene tæt ind til kroppen, og det er bevidst, at vi ikke kan gå mere i detaljer på dette tidlige stadium. Vi har sikret os et meget omfattende materiale, og der skal være en lang række afhøringer. En del af materialet bliver vi også nødt til at gennemgå med sundhedsfaglige eksperter, for vi skal kende vores begrænsninger«, siger Kim Kliver, der ikke vil afvise, at der kommer flere sigtelser.

Svækket tillid

Siden februar har især Jyllands-Posten afdækket, hvordan kvinder i Region Sjælland har fået en utilstrækkelig undersøgelse for brystkræft, og ved genindkaldelser fik 9 kvinder konstateret sygdommen ud over en patient, der fik sagen til at rulle.

I alt omfatter sagen nu 304 kvinder med brystkræft, der kan have fået have fået en mangelfuld undersøgelse på Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus. Afsløringen har blandt andet ført til, at sygehusdirektøren Vagn Bach mistede sin stilling.

Det skete efter at Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedsvæsenet, har været endog meget kritisk over for sygehusdirektionen og regionens håndtering af sagen om de manglende undersøgelser og patientsikkerhed.

Ifølge Jyllands-Posten forsømte Vagn Bach blandt andet at fortælle offentligt om, at det var en ledelsesbeslutning kun at tilbyde kvinderne en mammografi for at »spare lægetid og undersøgelsestid«.

Formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, kalder det for »en ulykkelig sag«, selv om hun kun kender den fra medierne.

»Sagen svækker tilliden til, at sundhedsvæsenet vil patienterne det bedste. Men den illustrerer også, hvordan der kan være et misforhold mellem opgaverne, der bliver stillet og ressourcerne til rådighed. Selvfølgelig skal patienterne kunne være trygge ved, at de får de nødvendige undersøgelse. Men der er en stor mangel røntgenlæger, og hvis man ikke har en specialist, hvad gør man så?«, siger hun.

Nye tider i regionen

Regionsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), gør opmærksom på, at der siden 2017 er taget flere skridt for at rette op på sagen:

»Det har vi gjort ved at vedtage en syvpunktsplan, som sikrer, at der bliver taget hånd om de berørte kvinder, og at kvaliteten i dag er, som den skal være«, siger formanden, der ikke vil kommentere på politiets undersøgelse.

Regionen oplyser dog, at der ikke er rejst direkte sigtelser mod medlemmer af regionsrådet eller direktionen. Der kan gå mange måneder, før politiets efterforskning er færdig, og det bliver afgjort af anklagemyndigheden, om der skal rejses tiltalte, og sagen ender for retten.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden