Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afdelingschef Frank Follmann fra Statens Serum Institut fortæller, at klamydia er svær at kontrollere, fordi mange smittede ikke opdager, at de bærer bakterien.
Foto: Nanna Navntoft

Afdelingschef Frank Follmann fra Statens Serum Institut fortæller, at klamydia er svær at kontrollere, fordi mange smittede ikke opdager, at de bærer bakterien.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gennembrud for dansk vaccine mod kønssygdommen klamydia

For første gang nogensinde har man haft succes med at afprøve en vaccine mod en af verdens mest udbredte kønssygdomme, klamydia, på mennesker – og vaccinen er dansk. Der går mindst fem år, før den er på markedet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere har taget et stort skridt i retning af at skabe en vaccine mod den mest udbredte kønssygdom i Danmark og nummer 2 i hele verden. For første gang nogensinde har man haft succes med at afprøve en vaccine mod klamydia på mennesker.

Statens Serum Institut (SSI) har i samarbejde med Imperial College i London testet en dansk udviklet vaccine på 35 britiske kvinder, og resultaterne var opløftende. Alle testede kvinder dannede antistoffer mod klamydia, ligesom antistofferne blev fundet i kvindernes kønsveje, hvor de skal bekæmpe bakterien. Med andre ord: Vaccinen virker efter hensigten.

»Vi betragter det som et gennembrud«, siger Frank Follmann, der sammen med sine kolleger præsenterer resultaterne i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases i dag.

Mindst 91 smittes dagligt

Sidste år blev 33.415 danskere konstateret smittet med klamydia. Det er i gennemsnit 91 om dagen, og tallet er steget markant de seneste 20 år.

Det reelle antal smittede årligt er ifølge fagfolk mindst dobbelt så højt, da de fleste ikke bliver testet. Klamydia rammer årligt 131 millioner verden over.

Klamydia smitter ved sex uden kondom og vandrer fra krop til krop via en slimhinde. Det kan eksempelvis være vaginalt eller analt.

Sygdommen rammer i langt de fleste tilfælde unge mennesker i alderen 15-29 år, og ofte giver sygdommen umiddelbart ingen symptomer.

De fleste smittede kommer ikke i behandling, fordi de bærer bakterien uden at vide det.

Ubehandlet klamydia kan hos kvinder medføre nedsat fertilitet, ufrivillig barnløshed, at en graviditet sætter sig uden for livmoderen samt kroniske underlivssmerter og underlivsbetændelse. Mænd kan få betændelse i bitestiklen.

Vaccinen er en god nyhed, da klamydia er en overset epidemi, fortæller Frank Follmann:

»Vi har meget svært ved at begrænse udbredelsen, hvilket i høj grad hænger sammen med unges seksuelle adfærd«, siger han.

Unge mennesker bruger ikke kondom i samme omfang som i 1980’erne og 1990’erne, hvor risikoen for hiv og aids var højt på dagsordenen, og der ikke var samme behandling som i dag, konstaterer Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Hun er også leder af Sex og Samfunds klinik på Amager, hvor der i hver af tre ugentlige eftermiddages åbningstid kommer 15-30, fortrinsvis unge mennesker, ind og bliver testet for klamydia – i sommerens sæson for festivaler kommer der ekstra mange.

»Det er frustrerende, at vores forebyggende indsats ikke får knækket kurven over antal smittede. Derfor er det meget spændende, at Seruminstituttet er så langt med en vaccine«, siger hun.

Professor Henrik Westh fra klinisk mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital har forsket i risikoen ved ubehandlet klamydia.

Han kalder det »helt fantastisk«, at en vaccine kan være på vej.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vurderer, at den vil forebygge en hel del underlivsbetændelse, graviditeter uden for livmoderen og barnløshed. Det vil spare samfundet for dyr fertilitetsbehandling, fordi flere vil kunne få børn på naturlig vis«, siger han.

Forsker: Giv børn vaccinen tidligt

Henrik Westh tilføjer, at »al fornuft tilsiger, at vaccinen skal gives til drenge og piger inden deres seksuelle debut, gerne sammen med vaccinen mod hpv«.

Der er endnu et stykke vej, før man kan få vaccinen, understreger Frank Follmann fra SSI. Han forventer selv, at der går mindst fem år, før de første unge mennesker kan få vaccinen.

Først skal der gennemføres et videnskabeligt forsøg for at finde ud af, om vaccinen også virker i praksis, når man bliver udsat for smitte gennem usikker sex.

Går det som håbet, skal Statens Serum Institut derefter lave en aftale med et medicinalfirma, som skal producere og markedsføre vaccinen i de nødvendige mængder.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden