Politiken bringer nogle artikler med afsæt i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden af børns digitale liv. Den viser blandt andet, at mange børn og unge i alderen 7 til 15 år har deres smartphone eller tablet med på soveværelset, når de skal i seng. Og omkring halvdelen bruger skærmen lige inden sengetid.
Voksne kan klare sig med i snit 7,5 timers søvn om natten. Men børn har brug for mere. Og hvis ungerne ligger med telefonen lige inden sengetid, bliver det sværere at få sovet nok, og mange vågner trætte om morgenen, når de skal i skole.




























