Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen vil med et politisk flertal hæve prisen på cigaretter med 10 kroner over to år. SF, Enhedslisten og De Radikale siger 60 kroner med det samme.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støttepartier presser regeringen på røgen med fire konkrete krav

Enhedslisten, Radikale og SF kræver nu tre yderligere indsatser på tobaksområdet tilføjet regeringens ellers massive tobakshandleplan. Plus et krav på prisen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På kort tid er tobaksforebyggelse og kampen mod den stigende ungdomsrygning blevet Danmarks største sundhedspolitiske emne.

Regeringen fremsatte for få uger siden en markant handleplan med otte punkter, der skal kvæle den skadelige nikotinrøg, før den ender i især de unges lunger.

Bortset fra dyrere cigaretter vil regeringen blandt andet indføre neutrale cigaretpakker, gemme tobak under butiksdisken, indføre rygeforbud på erhvervsskolerne, røgfri skoletid i grundskolen og skærpe krav til nikotinprodukter, herunder e-cigaretter.

Men det er ikke nok for de tre partier, der sikrer, at Mette Frederiksen (S) er statsminister. SF, Radikale og Enhedslisten kræver nu tre yderligere punkter tilføjet listen over tobakstiltag, ud over at partierne stejlt står på, at prisen på en pakke cigaretter hæves til 60 kroner på én gang og ikke indfaset til 50 kroner over 2 år, som regeringen foreslår.

»Det er helt afgørende, vi får gjort op med, at flere unge ryger. Rygning er den væsentligste årsag til ulighed i sundheden, og derfor skal vores ekstra tiltag kombineret med regeringens ellers mange gode forslag sikre, at også unge fra kortuddannede og lavindkomstfamilier, som ryger mest, får en længere levealder og bedre livskvalitet«, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

De tre partier ønsker desuden, at der afsættes penge, så socialt eller økonomisk udsatte kan få rygestopkursuser og rygestopmedicin gratis. At der kommer markant strammere regulering af alle former for nikotinprodukter, som alle skal omfattes af handleplanen øvrige indsatser. At regeringen undersøger, om Danmark kan forbyde alle kommende nikotinprodukter på markedet.

Rygning er den væsentligste årsag til ulighed i sundheden

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der sket en »helt utrolig positiv bevægelse på tobaksområdet«.

»Prisen er isoleret set det vigtigste instrument, som forstærker alle andre initiativer. Derfor er det dejligt, at Enhedslisten, Radikale og SF i ét hug vil hæve den til 60 kroner. Men deres øvrige, nye initiativer vil gøre regeringens gode udspil, hvis vi ser bort fra deres slappe prisudspil, endnu bedre«, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse savner fortsat røgfri skoletid på ungdomsuddannelser, så unge slet ikke må ryge, mens de eksempelvis er i gymnasiet.

Røgen har politisk energi

Rygeloven fra 2007, der forbød rygning indendørs, på arbejdspladser og i det offentlige rum, ændrede markant danskernes syn på tobaksrygning, og sendte rygerne udendørs.

Siden har det været småt med markante politiske tobakstiltag, og derfor opgav Kræftens Bekæmpelse i miden af 2010’erne Christiansborg og oprettede sammen med TrygFonden indsatsen ’Røgfri Fremtid’, hvor civilsamfundet skal sikre, at ingen børn og unge i 2030 ryger, mens kun 5 procent voksne ryger.

Da daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) i 2016 støttede ønsket om en røgfri generation og skrev 2030-målsætningen ind i ’Kræftplan 4’ uden nævneværdige initiativer, vendte tobakken tilbage til Christiansborg med Socialdemokratiet og medier som drivende kræfter. I 2017 dokumenterede Politiken eksempelvis over et halvt år, hvor let mindreårige kunne købe tobak ulovligt. Landspolitikerne indså, at noget skulle ske.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det, der for få år siden, virkede sundhedspolitisk umuligt, er nu samlet i den socialdemokratiske regeringens tobakshandleplan, hvor forhandlingerne starter om kort tid. Den plan, som Mette Frederiksens (S) støttepartier nu finder for let og ønsker yderligere punkter tilføjet.

»Vi er enige om de syv punkter i planen – vi skal også bare hæve prisen til 60 kroner på én gang. Men vi skal også sikre, at alle nikotin- og tobaksprodukter kommer med i planen, ligesom vi skal sikre hjælp til rygestop til de udsatte«, siger Stinus Lindgren, sundhedsordfører for de radikale.

Når Socialdemokratiet siger, at prisstigninger får en negativ social slagside, er det ikke prisen, men derimod rygningen, der giver slagsiden, siger ordføreren.

»Vi må også erkende, at der er en gruppe, som på grund af, at de er dybt afhængige af nikotin, har svært ved at stoppe. Dem skal vi sikre yderligere hjælp, mens vi hæver prisen«, siger han.

Ifølge Peder Hvelplund bør politikerne i drøftelser om tobaksplanen sikre sig, at der ikke levnes huller, så der skabes nye nikotinafhængige unge på andre måder.

»Når tobaksindustrien taber på tobakken, opruster de på andre fronter og opfinder nye nikotinprodukter, som de kan gøre unge afhængige af. Men vi bliver nødt til at sige, at det altså ikke er nogen ret for tobaksindustrien, at den skal kunne få vores unge ud i afhængighed Derfor skal vi sikre langt bedre kontrol og beskyttelse mod alle former for nikotin- og tobaksprodukter, så vi ikke havner i kløerne på tobaksindustrien igen«, siger han.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, vil ikke konkret forholde sig til de nye tobaksinitiativer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er glad for opbakningen til vores tobaksudspil og frem frem til de kommende forhandlinger«, siger han.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden