0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Foto: Nima Taheri

Peter Lotinga er en af dem, der lige nu venter på at få afgjort sin klage hos Styrelsen for Patientklager. Foreløbig har han ventet i ni måneder, og styrelsen åbnede først i sidste uge hans sag og påbegyndte behandlingen af den.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patienter venter over et år i klagesager

Udflytningen af Styrelsen for Patientklager er blevet et mareridt for de folk, der klager over sygehusene. I snit må de nu vente hele 14,5 måneder på at få afgjort deres sag.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En junidag sidste år mistede Peter Lotinga sin hustru. Hun havde et alvorligt mavesår, som ikke blev opdaget. Derfor har han sendt en klage til Styrelsen for Patientklager, og foreløbig har han ventet 9 måneder på svar.

Peter Lotinga er langtfra den eneste, der venter længe på at få sin sag afgjort. Målet er 9 måneders ventetid, og der har i årevis været problemer med at leve op til det. Men efter styrelsen flyttede fra København til Aarhus som led i udflytningen af statslige arbejdspladser, er sagsbehandlingstiden løbet løbsk. Bare siden nytår er den steget fra i snit 13,1 måned til nu 14,5 måneder. Det viser helt friske tal, styrelsen har trukket for Politiken.

»Det er fuldstændig urimeligt, og vores oplevelse er, at problemet lige nu bare vokser sig større og større og større«, siger direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter Morten Freil.

Han fortæller, at organisationen løbende har kontakt med frustrerede, vrede patienter, som efter at have ventet i månedsvis end ikke har fået en bekræftelse på, at Styrelsen for Patientklager har modtaget klagen. Sidste år klagede 7.369 personer.

De burde som minimum få et overslag på, hvor lang tid det vil tage at behandle klagen, mener Morten Freil: »Det er ubegribeligt, at det er kommet så langt ud«.

Han påpeger, at det krænker retsfølelsen, og man risikerer, at andre patienter i mellemtiden bliver udsat for samme fejl.

Sagerne er ofte ganske alvorlige, viser en gennemgang af

tidligere afgørelser. I flere tilfælde har lægevagten ikke reageret på opkald om patienter, der viste sig at have meningitis. Andre gange er operationer gået galt; en patient fik for eksempel sat sit knæ forkert sammen, mens en kvinde ikke blev ordentligt bedøvet under et planlagt kejsersnit.

Det er ubegribeligt, at det er kommet så langt ud

Der er ikke noget at sige til, at Danske Patienter oplever frustration blandt dem, der venter længe, understreger psykolog Charlotte Green. Det kan fylde hele éns hverdag og føre til søvnløshed og stress.

»Rent psykologisk er det vældig, vældig opslidende, og det går ud over selvværdet, fordi man oplever ikke at blive taget alvorligt, når der bare er tavshed fra systemets side«.

Styrelse: Det kommer til at tage tid

Direktøren for Styrelsen for Patientklager, Lizzi Krarup Jakobsen, afviser at lade sig interviewe, men skriver til Politiken, at hun anerkender, at den lange sagsbehandlingstid er frustrerende for patienter og pårørende. Hun forklarer primært situationen med, at der er opstået en ophobning af sager, fordi styrelsen flyttede. Det skete ad to omgange i 2015 og 2018, og kun i alt 11 medarbejdere valgte at flytte med. Det vil sige, at 219 af de 230 ansatte i styrelsens domicil i Aarhus er nye.

»Klagesager er et komplekst arbejdsområde, der tager tid at lære, og vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det kommer derfor til at tage tid, før vi er oppe i den forventede flyvehøjde«, skriver Lizzi Krarup Rasmussen.

Annonce

Hun vil ikke definere nærmere, hvornår hun forventer, at styrelsen når målsætningen om en gennemsnitlig behandlingstid på 9 måneder. Hun skriver blot, at det bliver »et stykke ud i fremtiden«.

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister i den forrige regering, undrer sig over, at regeringen ikke har afsat penge til at få bugt med sagspuklen, ud over 20 millioner kroner på sidste års finanslov.

»De penge dækker kun en brøkdel af behovet. Jeg savner at høre en plan fra regeringen«, siger Ellen Trane Nørby.

Jeg savner at høre en plan fra regeringen

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyser i en mail, at han er klar over sagens alvor og arbejder på en handlingsplan: »Opgaven blev ikke løst af den tidligere regering, som kun afsatte et utilstrækkeligt beløb. Den udfordring er vi gået i gang med at løse«, skriver han: »Det bliver et langt og sejt træk«.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?