0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Arkivfoto.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udviklingen er »rystende og helt uholdbar«: Psykiatrien er i knæ

Antal bæltefikseringer er faldet de senere år, men det er sket på bekostning af andre former for tvang, konstaterer Sundhedsstyrelsen i ny rapport. Det forekommer, at patienter, som skulle være bæltefikseret, bliver udskrevet, så de ikke figurerer i statistikken, fortæller psykiaternes formand.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods gyldne politiske løfter om at bruge mindre tvang mod sindslidende anvender personalet i det psykiatriske sygehusvæsen mere tvang mod patienterne end tidligere. Det er »meget bekymrende« og viser, at der er »alvorlige udfordringer« i kvaliteten af behandlingen, konstaterer Sundhedsstyrelsen i sin rapport om brugen af tvang i andet halvår 2018 og første halvår 2019.

»Vi kan slet ikke stille os tilfredse med, at brugen af bælter er faldet, når vi samtidig oplever, at brugen af stort set alle andre former for tvang stiger«, lyder dommen i en udtalelse fra centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

På landsplan bliver færre patienter spændt fast i bælte end i udgangspunktet for målingerne, som er perioden 2011 til 2013.

Sundhedsstyrelsen skriver i sin rapport, at brugen af fastholdelser, hvor personale holder en patient med fysisk magt, er steget, ligesom brugen af akut beroligende medicin er steget siden dengang. Når de psykiatriske afdelinger arbejder på at undgå bælterne, er der gennem årene sket det, at netop disse to former for tvang i stedet går op.

Der sker jævnligt det, at når en patient ikke lægges i bælte, men fortsat er oprevet, holder personalet fast i vedkommende, og patienten får en dosis beroligende medicin for at falde til ro.

Andre former for tvang er også steget siden 2011-2013, skriver Sundhedsstyrelsen. Det gælder indlæggelser og tilbageholdelser med tvang samt tvangsmedicinering.

Rystende og helt uholdbar

Udviklingen er »rystende og helt uholdbar«, siger generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.

»Tvang i psykiatrien er som en ballon fyldt med vand. Når du trykker et sted og lægger færre i bælte, buler ballonen ud et andet sted. Vi har haft denne diskussion i årtier. Den store brug af tvang rimer meget dårligt på kvalitet og moderne behandling«, siger han.

Den daværende regering og Danske Regioner lavede i 2014 en såkaldt partnerskabsaftale med to overordnede mål. Andelen af personer, der bæltefikseres, skulle halveres frem mod 2020, og den generelle brug af tvang skulle reduceres.

Dengang var Nick Hækkerup (S) sundhedsminister, og han sagde, at »selv om der længe har været et politisk ønske om mindre tvang, er der ikke sket nok. Det er det, vi får gjort noget ved nu«.

Han udtrykte ønske om »en mere moderne psykiatri, der møder patienterne med ligeværd og respekt. Og i den sammenhæng er det helt centralt, at vi får skruet ned for brugen af bælter, remme og anden tvang«.

Knud Kristensen er landsformand i Sind. Hans første reaktion på Sundhedsstyrelsen rapport er »åh nej«.

»Tallene dækker over, at psykiatrien er i knæ og har været det længe. Det giver ikke mening at have et mål om at reducere brugen af tvang, når den almindelige behandling er så ringe, at patienterne er så syge, at det oftere og oftere er nødvendigt at bruge tvang«, siger han.

Færre i bælte

Udgangspunktet for aftalen om tvang er gennemsnittet for perioden 2011-2013. Siden dengang har der i alle regioner, bortset fra Region Hovedstaden, været en stigning eller et uændret antal voksne, der udsættes for en eller flere former for tvang.

Sammenligner man udelukkende de nye tal med det foregående år, er tvangen dog faldet en smule, men er altså stadig et godt stykke over den såkaldte baseline fra 2011-2013, konstaterer Sundhedsstyrelsen.

Det forekommer, at patienter, som skulle være bæltefikseret, bliver udskrevet, så de ikke figurerer i statistikken. Det forekommer også, at man giver patienter udgang, så de kan rase lidt ud, for at undgå en bæltefiksering. Så går de psykotiske rundt i gaderne i stedet for. Så man kan godt få bæltetallene til at se pæne ud

Zoomer man ind på bæltefikseringer, har især hovedstadsregionen lykkedes med at nedbringe fastspændingerne, mens Region Midtjylland har fået vendt en stigende kurve nedad. I Region Syddanmark og Region Nordjylland stiger brugen af bælterne, mens der er et mindre fald i Region Sjælland.

Til gengæld er andre former for tvang altså steget siden 2011-2013. Antal personer, der tvangsmedicineres, er steget fra 667 til 837.

Antal patienter, der bliver holdt fast mod deres vilje, er gået op fra 927 til 1.081. Og antallet, som får beroligende medicin med tvang, er steget fra 2.043 til 2.212.

»Selvfølgelig er det isoleret set positivt, at brugen af bælter falder. Men når personalet løsner de fysiske bælter, bruger de i stedet kemiske bælter eller kødbælter. Det ser måske pænere ud i statistikken, men den enkelte patient kan opleve det som mere indgribende, at fem personer ligger oven på vedkommende i timevis og holder fast i arme, ben og krop. Hvis disse tal ikke er et wake up call til regeringen om, at der er akut brug for hjælp til psykiatrien, så er der intet, der kan vække den«, siger Knud Kristensen fra Sind.

Regioner ser positiv udvikling

Sophie Hæstorp Andersen, formand for Psykiatriudvalget i Danske Regioner, erkender, at regionerne »ikke når i mål alle steder«, men understreger, at al indsats ikke er spildt.

»Vi ser en positiv udvikling, hvor færres bæltefikseres, selvom vi ikke når målsætningen, og hvor færre fastholdes. Vi skal i regionerne holde fast i den positive udvikling, holde fokus på målet om mindre tvang og lære af de steder, hvor de er kommet længst. Men jeg vil også sige, at det kræver investeringer«, siger hun.

Regeringen har bebudet, at den vil lave en tiårsplan for udviklingen af psykiatrien, og at den vil inddrage medarbejdere og andre fagfolk i processen, der forventes igangsat næste år.

Enhedslisten har i forhandlingerne om finansloven for 2020 presset på for, at der allerede nu bliver afsat en såkaldt akutmilliard til psykiatrien.

Ifølge Sophie Hæstorp Andersen er det ikke lykkedes regionerne at nå den politiske målsætning, fordi der mangler personale, opkvalificering af det eksisterende personale og bedre fysiske rammer for psykiatrien.

»Det spiller alt sammen ind, når konflikter med oprevne patienter skal nedtrappes, så tvang undgås. Så vi skal sætte ind flere steder«, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Danske Regioner ønsker 100 flere psykiatriske sengepladser til de mest syge patienter.

Annonce

Går psykotiske rundt i gaderne

Overlæge i psykiatri Gitte Ahle er formand for psykiaternes faglige sammenslutning, Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun har i årevis fortalt, at psykiatrien er nødlidende, og at patienterne får en alt for ringe behandling. De nye tal fra Sundhedsstyrelsen kommer ikke bag på hende. Det store fokus på at nedbringe antal bæltefikseringer kommer med en pris, konstaterer hun.

»Det forekommer, at patienter, som skulle være bæltefikseret, bliver udskrevet, så de ikke figurerer i statistikken. Det forekommer også, at man giver patienter udgang, så de kan rase lidt ud, for at undgå en bæltefiksering. Så går de psykotiske rundt i gaderne i stedet for. Så man kan godt få bæltetallene til at se pæne ud. Mere akut beroligende medicin under tvang er en anden metode til at nedbringe brugen af bælter«, siger hun og fortsætter:

»Men den eneste måde, du kan nedbringe den samlede brug af tvang på, er ved at sikre ordentlige ressourcer til psykiatrien, så der kommer ro på afdelingerne, og patienterne får ro i hovedet. Jeg fatter ikke, at når vi har et lægeligt speciale, hvor vi må bruge tvang, at man så ikke samtidig sikrer tilstrækkelige ressourcer til at nedbringe tvangen til et absolut minimum«.

Gitte Ahle sætter sin lid til, at den bebudede tiårs-plan fra psykiatrien vil gøre op med årtiers underprioritering af området, som hun siger.

»Vi må blive ved med at påpege det. Gentagelsen er al lærdoms moder. Vi er nødt til at sige det igen og igen. Heldigvis er vi flere og flere, som siger det. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at nogle af landets allersygeste patienter skal blive ved med at blive udsat for tvang«, siger hun.

I andet halvår 2018 og første halvår 2019 blev 1.327 patienter spændt fast med bælte. Tilbage i 2011-2013 var det årlige tal i gennemsnit 2.036.

Opdateret med kommentar fra Danske Regioner 13.40

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?