0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegn hos spædbørn forudsiger risiko for en diagnose senere i barndommen

Allerede i 8-10-måneders alderen kan sundhedsplejersker opdage børn, som måske senere får adhd, autisme eller anden psykisk forstyrrelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Arkivfoto. Hvis spædbarnet for eksempel har ikke søger nok øjenkontakt, kan det være tegn på en særlig sårbarhed, som senere kan føre til, at barnet bliver diagnosticeret med en psykisk forstyrrelse eller en udviklingsforstyrrelse. I det konkrete tilfælde på billedet er der tydeligvis ingen problemer med øjenkontakten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når sundhedsplejersker besøger nybagte familier, noterer de, hvis noget bekymrer dem angående det lille barns trivsel eller udvikling. Det kan for eksempel være, at barnet vægrer sig ved at spise, måske søger det ikke i tilstrækkelig grad øjenkontakt, det pludrer ikke, som det skal, eller det er ekstra uroligt eller græder usædvanlig meget.

Nu viser ny forskning fra Statens Institut for Folkesundhed, at sundhedsplejerskernes betragtninger kan bruges til at opdage børn, der frem til 8-års alderen vil få stillet en psykiatrisk diagnose som for eksempel adhd, autisme, Aspergers syndrom eller mental retardering.

»Vores system med sundhedsplejerskerne her i Danmark giver os en unik mulighed for at opspore de mentalt sårbare børn, og dermed har vi også mulighed for at sætte ind med tidlig værdifuld støtte til familien«, siger forsker Trine Pagh Pedersen, som har været projektleder på rapporten ‘Børns mentale helbred og sundhed’. Rapporten er bestilt af Region Hovedstaden og er en undersøgelse af regionens børn mellem 0 og 8 år i årene 2002-2017.

Forældrene skal klædes på

Data om 47.167 børn indgår i undersøgelsen, som viser, at blandt de børn, der fik en bemærkning om deres kommunikation og sprog, blev 9,7 procent diagnosticeret med en udviklings- eller psykisk forstyrrelse, inden de fyldte 8 år. Blandt de børn, der ikke fik en bemærkning, var det tilsvarende tal 5,5 procent.

På samme vis er der blandt de børn, der i 8-10-måneders alderen fik noteret et problem med spisning, lige knap 8 procent, der har fået en udviklings- eller psykisk forstyrrelse. Blandt de børn, der ikke fik en bemærkning om deres spisning, er det kun lige godt 5 procent, der har fået en diagnose som 8-årige.

Det er altså langtfra alle børn, der har problemer med f.eks. søvn, spisning, gråd eller uro, der senere får en diagnose, men det er alligevel en vigtig markør.