Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Arkivfoto. Hvis spædbarnet for eksempel har ikke søger nok øjenkontakt, kan det være tegn på en særlig sårbarhed, som senere kan føre til, at barnet bliver diagnosticeret med en psykisk forstyrrelse eller en udviklingsforstyrrelse. I det konkrete tilfælde på billedet er der tydeligvis ingen problemer med øjenkontakten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tegn hos spædbørn forudsiger risiko for en diagnose senere i barndommen

Allerede i 8-10-måneders alderen kan sundhedsplejersker opdage børn, som måske senere får adhd, autisme eller anden psykisk forstyrrelse.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når sundhedsplejersker besøger nybagte familier, noterer de, hvis noget bekymrer dem angående det lille barns trivsel eller udvikling. Det kan for eksempel være, at barnet vægrer sig ved at spise, måske søger det ikke i tilstrækkelig grad øjenkontakt, det pludrer ikke, som det skal, eller det er ekstra uroligt eller græder usædvanlig meget.

Nu viser ny forskning fra Statens Institut for Folkesundhed, at sundhedsplejerskernes betragtninger kan bruges til at opdage børn, der frem til 8-års alderen vil få stillet en psykiatrisk diagnose som for eksempel adhd, autisme, Aspergers syndrom eller mental retardering.

»Vores system med sundhedsplejerskerne her i Danmark giver os en unik mulighed for at opspore de mentalt sårbare børn, og dermed har vi også mulighed for at sætte ind med tidlig værdifuld støtte til familien«, siger forsker Trine Pagh Pedersen, som har været projektleder på rapporten ‘Børns mentale helbred og sundhed’. Rapporten er bestilt af Region Hovedstaden og er en undersøgelse af regionens børn mellem 0 og 8 år i årene 2002-2017.

Forældrene skal klædes på

Data om 47.167 børn indgår i undersøgelsen, som viser, at blandt de børn, der fik en bemærkning om deres kommunikation og sprog, blev 9,7 procent diagnosticeret med en udviklings- eller psykisk forstyrrelse, inden de fyldte 8 år. Blandt de børn, der ikke fik en bemærkning, var det tilsvarende tal 5,5 procent.

På samme vis er der blandt de børn, der i 8-10-måneders alderen fik noteret et problem med spisning, lige knap 8 procent, der har fået en udviklings- eller psykisk forstyrrelse. Blandt de børn, der ikke fik en bemærkning om deres spisning, er det kun lige godt 5 procent, der har fået en diagnose som 8-årige.

Det er altså langtfra alle børn, der har problemer med f.eks. søvn, spisning, gråd eller uro, der senere får en diagnose, men det er alligevel en vigtig markør.

Professor i børn og unge og psykisk sygelighed Anne Mette Skovgaard er medforfatter til rapporten. Hun understreger vigtigheden af at sætte ind med øget opmærksomhed og støtte til de familier, hvis børns udvikling eller trivsel sundhedsplejersken nærer bekymring om, så tidligt som muligt for at hjælpe børnene til et godt liv.

»For eksempel er adhd og autisme udtryk for en mental sårbarhed, barnet er født med, men hvis man allerede i den tidligste barndom støtter barnets følelsesmæssige og sociale udvikling, kan man forhindre nogle af de værste komplikationer, som ofte præger børn, der bliver diagnosticeret senere«, forklarer hun.

»Forældrene er de allerbedste til at yde denne støtte, men de skal klædes på til det af for eksempel en sundhedsplejerske, som er uddannet i metoder til at hjælpe mentalt sårbare småbørn«.

Anne Mette Skovgaard forklarer, at man på den måde kan skærme børnene mod en mængde af de nederlag, de typisk lider, fordi de har svært ved at læse og forstå deres omverden og passe ind i den – og omverdenen i øvrigt også har svært ved at læse og forstå barnet. Den tidlige støtte vil sikre barnet en bedre psykisk udvikling og give færre følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder, vurderer hun.

Det er helt oplagt, at vi skal sætte ind her for at forebygge, at så mange børn og unge udvikler psykiatrisk sygdom

Formand for regionsrådet i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S), som også er formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, er meget optaget af, hvordan undersøgelsens resultater kan bruges til tidlig opsporing og målrettet indsats, der kan hjælpe børnene og deres forældre.

Annonce

»Det er helt oplagt, at vi skal sætte ind her for at forebygge, at så mange børn og unge udvikler psykiatrisk sygdom«, siger Sophie Hæstorp Andersen og understreger, at hun ikke er ude på at sygeliggøre alle små børn, der ikke spiser eller sover helt godt, men at undersøgelsens resultater rejser nogle vigtige opmærksomhedspunkter.

»Det er vigtigt at bygge videre på vores særlige system i Danmark, hvor sundhedsplejersker kommer i alle hjem. Det viser denne undersøgelse i særdeleshed«, pointerer hun.

»Det kunne være interessant i fremtiden at lave et samarbejde mellem regionerne og kommunerne, hvor vi kan bruge nogle af de kompetencer, vi har i den regionale psykiatri, til at uddanne de kommunale sundhedsplejersker i at hjælpe disse familier«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden