Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Kur mod corona i ny fase: »Det vil være en stor gevinst at få det hurtigt ud. Derfor skærer man nogle hjørner«

Et amerikansk ekspresforsøg med en mulig vaccine mod coronavirus ventes at rykke til Danmark. Samtidig har australske forskere gode indledende erfaringer med et malariamiddel til behandling.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en tidligere version oplyste Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er noget til hinder for, at danske patienter kan få behandlingen, som omtales i artiklen, allerede nu, hvis deres læge vurderer, at det er forsøget værd. Lægemiddelstyrelsen har efterfølgende præciseret, at det ikke er praksis at ordinere lægemidler, der ikke er godkendt til formålet.

Den nye coronavirus lever af at vandre fra menneske til menneske og har på få måneder bredt sig fra ingenting til det meste af verden, men forskere verden over arbejder samtidig i et hæsblæsende tempo på at finde nogle forsvarsvåben. ​

Hurtigst kan det komme til at gå med at identificere eksisterende medicin, der måske kan hjælpe nogle af de mange, der er meget syge af covid-19, som indtil nu har slået næsten 9.000 mennesker ihjel.

Det mest lovende er ifølge Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering i Lægemiddelstyrelsen, to slags hiv-medicin, der eventuelt blandes med malariamidlet klorokin. Australske forskere hævder, at midlerne dræber corona ganske effektivt.

»Rapporterne fra Australien er superlovende. Vi kan dog ikke anbefale at bruge midlerne, før vi har set studiet«, siger Nikolai Brun.

Opdagelsen er gjort af australske forskere, der planlægger et landsdækkende forsøg fra slutningen af måneden.

Klorokin, der blev afprøvet på nogle af de første patienter i Australien, har allerede medført, at virussen er helt forsvundet, og patienterne er fuldstændig helbredt, siger forskningsdirektør på The University of Queensland professor David Paterson til nyhedsmediet news.com.au.

»Patienterne vil ikke have noget levedygtigt coronavirus i deres system overhovedet efter endt behandling«, siger han.

Det landsdækkende forsøg skal omfatte mindst 50 hospitaler, hvor effekten af de to medikamenter måles med hinanden og med en kombination af hiv- og malariamedicin. Begge har været i brug længe, og ingen af dem har uventede bivirkninger.

Medicinen har også været brugt i Kina og Singapore, hvor den tilsyneladende ligeledes har vist sig effektiv, men professor Paterson understreger, at data fra Kina »ikke blev indsamlet på nogen kontrolleret måde. Det var ganske enkelt kaos«, siger han til nyhedsmediet news.com.au.

Nikolai Brun forventer, at studierne er klar i april. »Til den tid har vi forhåbentlig et bevis for, at fordelene for covid-patienter er større end ulemperne«, siger han.

Forsøg på mennesker

Verden kommer sandsynligvis til at vente i længere tid på en vaccine, der kan gøre mennesker immune over for den nye coronavirus, men også her arbejdes der på højtryk.

Laboratorier, virksomheder, forskerhold og sygehuse har mange steder i verden kastet sig ind i kampen for at udvikle et værn mod menneskets nye fælles trussel. Nogle steder foregår det i åbne internationale samarbejder, andre steder i direkte konkurrence. I denne uge fik det første menneske injiceret den første del af en mulig ny vaccine, kun et par måneder efter at virussen første gang smittede et menneske i Kina.

Det var den 43-årige amerikaner Jennifer Haller, der leder en lille techvirksomhed i byen Seattle.

»Vi føler os alle sammen så hjælpeløse. Det her er en fantastisk mulighed for mig til at gøre noget«, sagde hun til tv-stationen CBS.

19 timer senere meddelte de kinesiske myndigheder ifølge nyhedsmediet Global Times, at man har givet tilladelse til det første kliniske forsøg på mennesker i jagten på en vaccine. Projektet, der blev præsenteret af den kinesiske partiavis Folkets Dagblad, ledes af forskeren og officeren Chen Wei, der i Kina er kendt som ’ebolaterminatoren’ for sin indsats mod ebolaepidemien i 2013-16. Ifølge nogle medier har Chen Wei og seks medlemmer af hendes hold allerede injiceret sig selv med en nyudviklet vaccine, der endnu ikke er blevet testet på dyr.

Skære hjørner

Det er Jennifer Hallers vaccine heller ikke. I hvert fald ikke udtømmende. Producenterne har fået lov af amerikanske myndigheder til at køre de dyberegående dyreforsøg sideløbende med det kliniske forsøg på mennesker, skriver magasinet Der Spiegel.

Det er ikke den normale måde at udvikle vaccine på. Men den metode tager mange år, og så lang tid har verden ikke. På et møde i februar i Verdenssundhedsorganisationen WHO enedes repræsentanter for offentlige forskningsinstitutioner og industrien om, at man godt kan indlede kliniske test uden at være færdig med dyreforsøg, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Marie-Paule Kieny, der ledede WHO-mødet, sagde til nyhedsbureauet Reuters, at ønsket om at finde en vaccine så hurtigt som muligt skal vejes op imod »risikoen, vi pålægger et meget lille antal mennesker«.

Jennifer Hallers vaccine er udviklet af medicinalfirmaet Moderna i partnerskab med det statslige amerikanske institut for allergi og smitsomme sygdomme, NIAID. Den hedder mRNA-1273 og indeholder et kort segment af såkaldt rna, som er skabt i et laboratorium. Håbet er, at det vil instruere kroppen til at producere et protein, som også findes på coronavirussens ydre skal, hvilket forhåbentlig udløser en reaktion i menneskers immunsystem, der bekæmper infektionen, skriver tidsskriftet Nature. Vaccinen indeholder ingen dele af den virkelige coronavirus og kan ikke udløse infektion, oplyser Kaiser Permanente Washington Research Institute, der står for forsøget.

Det er godt nok for Jennifer Haller.

»Jeg er en positiv person«, siger hun til Der Spiegel.

»Forskerne har undersøgt stoffet godt for risici. Det må jeg til syvende og sidst stole på«, siger hun.

Mens forsøgets første fase foregår i USA, forventer Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, at anden og tredje fase også kommer til at foregå i Danmark, fordi København har fået ansvaret for at lede og koordinere forsøgsbehandlingen i hele Europa.

Jens Lundgren forklarer, at hvis resultaterne ser gode ud, vil man gå direkte fra forsøgets fase 2, hvor nogle hundrede forsøgspersoner får forskellige doser, til fase 3 med vaccination af tusindvis af mennesker for at vurdere, om stoffet faktisk har en effekt, og om der er sjældnere bivirkninger.

»Det vil være en stor gevinst at få det hurtigt ud. Derfor skærer man nogle hjørner«, siger han og sammenligner med, hvad man gjorde i kampen mod ebola i Vestafrika.

Det er de nationale myndigheder, der afgør, hvilke krav der stilles til medicinaltests. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen netop indført en hasteprocedure for ansøgninger om forsøg på forsøgspersoner. Styrelsen støtter generelt, at godkendelser køres igennem »så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden«, hedder det på hjemmesiden.

Den hurtigere procedure indebærer, at man ikke har mulighed for at stå inde for langtidsbivirkninger. Alligevel vil Lægemiddelstyrelsen formentlig godkende, at danske patienter deltager, vurderer Nikolai Brun.

»I denne situation vil vi nok sige, at hvis korttidsbivirkningerne ser o.k. ud, så venter vi ikke på langtidsbivirkningerne. Men det afhænger selvfølgelig af resultaterne i den første gruppe forsøgspersoner«, siger Nikolai Brun.

Den desperate situation i verden kan rykke balancen mellem hurtighed og kontrol, vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

»Det er jo altid en aktuel afvejning af, hvad man vil acceptere af bivirkninger i forhold til gevinsten. I løbet af de sidste tre uger er vægten nok tippet i retning af, at man vil acceptere en vis grad af bivirkninger for gevinsten«, siger han.

Annonce

Mange flere på spring

Der er talrige forsøg med vacciner i gang verden over, og Modernas er bare det første, der tager springet fra laboratorium til kliniske forsøg med mennesker. Mange andre står lige foran springet.

Det amerikanske Inovio Pharmaceuticals har speedet sin proces op og forventer at indlede forsøg med mennesker i april i USA, Kina og Sydkorea. Inovio var involveret i ebolabekæmpelsen og var langt fremme med en vaccine mod sygdommen mers, der var en fætter til det nye coronavirus.

Firmaet mener at kunne levere 1 million doser vaccine allerede inden årets udgang, skriver mediet Biospace.

Walter Reed Army Institute of Research under det amerikanske forsvarsministerium tester en mulig vaccine, der kan forhindre virus i at nå menneskets lunger, siger direktør Kayvon Modjarrad til mediet Biospace.

Der foregår meget internationalt samarbejde om forskning, udvikling og test, som kræver store investeringer. Medicinalgiganten GlaxoSmithKline har annonceret et samarbejde med Clover Biopharamaceuticals, som har base i Kina, om at udvikle en vaccinekandidat.

Omvendt forsøgte den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge den tyske regering at købe den tyske vaccineudvikler CureVac. Ifølge avisen Bild Zeitung tilbød han 1 milliard dollars med et krav om, at vaccinen skulle forbeholdes amerikanere. Virksomheden har afvist, at man var i forhandlinger.

EU-Kommissionen har skudt penge i 17 projekter med 136 forskerhold og tilbød i denne uge CureVac 600 millioner kroner i støtte. Firmaets teknologi er baseret på rna-molekyler, der kan stimulere immunsystemet. Hvis det lykkes, kan man producere millioner af doser billigt, skriver kommissionen, der forventer, at de kliniske tests går i gang i juni.

Men trods det hæsblæsende tempo er der stadig lang vej, før en eventuel vaccine når de desperate befolkninger verden over. Jennifer Haller og de andre 44 testpersoner skal have en ny indsprøjtning 28 dage efter den første og derefter følges over en 14-måneders periode, skriver Nature.

»Vi er meget tidligt i forløbet endnu, og vi kan slet ikke sige noget om effektiviteten«, siger Allan Randrup Thomsen, der stadig forventer, at der mindst går et år, før en vaccine er godkendt.

Derefter vil spørgsmålet blive, hvor hurtigt den kan produceres, og hvem der får vaccinen først.

»Hele verden står jo og venter på en vaccine, så der vil være stor efterspørgsel, og i begyndelsen vil det være umuligt at skaffe nok. Man kan jo frygte, at de lande, der står for produktionen, vil optræde egoistisk og beholde det i første omgang, så det kan måske vare ekstra tid, før vi andre kommer til«, siger den danske professor.

Prisen vil til den tid afhænge af, hvem der står bag, vurderer Jens Lundgren fra Rigshospitalet. Selve materialet vil være meget billigt. Den amerikanske vaccine fra Moderna har statslige investeringer, som vil modvirke en eskalering af prisen, forudser han.

»Hvis en privat virksomhed udvikler den, kan de prissætte meget højt«, siger Jens Lundgren. Nikolai Brun i Lægemiddelstyrelsen er mere optimistisk.

»Dem, der kommer først ud med vaccinen, vil kunne tjene en masse penge på det. Men samtidig tror jeg, at alle virksomhederne er klar over, at man ikke bliver populær på at gøre det til en kæmpestor pengemaskine. Jeg synes faktisk, at de har opført sig relativt ansvarligt hidtil«, siger han.

Begge tager forbehold for præsident Trumps indblanding.

»Jeg tør slet ikke byde på, hvad han vil beslutte«, siger Jens Lundgren.

Nikolai Brun siger, at de store amerikanske virksomheder aldrig før har beholdt deres vacciner til amerikanere. »De har altid stillet deres viden og produkter til rådighed globalt. Men hvad Trump kan finde på at gøre, kan jeg ikke spå om«.

Foreløbig er der ingen medikamenter med dokumenteret effekt mod coronavirus. Ud over den eksperimenterende behandling kan sygehusene kun lindre patienternes vejrtrækningsproblemer med ilt og respiratorer. Men masser af forskerteams er i gang med at studere mindst 50 stoffer verden over, skriver avisen The New York Times. Nogle af dem prøver at ødelægge virus, andre forsøger at intervenere i dens måde at interagere med kroppen på. Forsøg med mennesker er for længst gået i gang, fordi eksisterende og allerede godkendt medicin som klorokin måske kan hjælpe.

På Rigshospitalet i København får de meget syge patienter tilbudt at være med i et forsøg med stoffet Remdesivir, der blev udviklet mod virusinfektionerne ebola, sars og mers. Nogle af dem får medicinen, andre får et placebostof uden at vide det, så lægerne kan teste effekten.

Selv om medicinen ser ud til at virke mod sars og mers i forsøgsdyr som rhesusaber, så har man altså aldrig før forsøgt sig på mennesker.

I Asien vil det amerikanske Gilead Sciences lave et forsøg med Remdesivir på 1000 patienter med covid-19.

For Allan Thomsen er Remdesivir en af topkandidaterne til en behandling. En anden er klorokin.

Uanset hvilke forskerhold der kommer først med behandling og vaccine, vil det være en betydelig præstation mod en virus, som ikke fandtes i mennesker før januar måned.

    Alt om Corona­virus

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden