I en tidligere version oplyste Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er noget til hinder for, at danske patienter kan få behandlingen, som omtales i artiklen, allerede nu, hvis deres læge vurderer, at det er forsøget værd. Lægemiddelstyrelsen har efterfølgende præciseret, at det ikke er praksis at ordinere lægemidler, der ikke er godkendt til formålet.
Den nye coronavirus lever af at vandre fra menneske til menneske og har på få måneder bredt sig fra ingenting til det meste af verden, men forskere verden over arbejder samtidig i et hæsblæsende tempo på at finde nogle forsvarsvåben.
Hurtigst kan det komme til at gå med at identificere eksisterende medicin, der måske kan hjælpe nogle af de mange, der er meget syge af covid-19, som indtil nu har slået næsten 9.000 mennesker ihjel.
Det mest lovende er ifølge Nikolai Brun, chef for medicinsk evaluering i Lægemiddelstyrelsen, to slags hiv-medicin, der eventuelt blandes med malariamidlet klorokin. Australske forskere hævder, at midlerne dræber corona ganske effektivt.
»Rapporterne fra Australien er superlovende. Vi kan dog ikke anbefale at bruge midlerne, før vi har set studiet«, siger Nikolai Brun.
Opdagelsen er gjort af australske forskere, der planlægger et landsdækkende forsøg fra slutningen af måneden.
Klorokin, der blev afprøvet på nogle af de første patienter i Australien, har allerede medført, at virussen er helt forsvundet, og patienterne er fuldstændig helbredt, siger forskningsdirektør på The University of Queensland professor David Paterson til nyhedsmediet news.com.au.
»Patienterne vil ikke have noget levedygtigt coronavirus i deres system overhovedet efter endt behandling«, siger han.
Det landsdækkende forsøg skal omfatte mindst 50 hospitaler, hvor effekten af de to medikamenter måles med hinanden og med en kombination af hiv- og malariamedicin. Begge har været i brug længe, og ingen af dem har uventede bivirkninger.
Medicinen har også været brugt i Kina og Singapore, hvor den tilsyneladende ligeledes har vist sig effektiv, men professor Paterson understreger, at data fra Kina »ikke blev indsamlet på nogen kontrolleret måde. Det var ganske enkelt kaos«, siger han til nyhedsmediet news.com.au.
Nikolai Brun forventer, at studierne er klar i april. »Til den tid har vi forhåbentlig et bevis for, at fordelene for covid-patienter er større end ulemperne«, siger han.
Forsøg på mennesker
Verden kommer sandsynligvis til at vente i længere tid på en vaccine, der kan gøre mennesker immune over for den nye coronavirus, men også her arbejdes der på højtryk.
Laboratorier, virksomheder, forskerhold og sygehuse har mange steder i verden kastet sig ind i kampen for at udvikle et værn mod menneskets nye fælles trussel. Nogle steder foregår det i åbne internationale samarbejder, andre steder i direkte konkurrence. I denne uge fik det første menneske injiceret den første del af en mulig ny vaccine, kun et par måneder efter at virussen første gang smittede et menneske i Kina.
Det var den 43-årige amerikaner Jennifer Haller, der leder en lille techvirksomhed i byen Seattle.
»Vi føler os alle sammen så hjælpeløse. Det her er en fantastisk mulighed for mig til at gøre noget«, sagde hun til tv-stationen CBS.
19 timer senere meddelte de kinesiske myndigheder ifølge nyhedsmediet Global Times, at man har givet tilladelse til det første kliniske forsøg på mennesker i jagten på en vaccine. Projektet, der blev præsenteret af den kinesiske partiavis Folkets Dagblad, ledes af forskeren og officeren Chen Wei, der i Kina er kendt som ’ebolaterminatoren’ for sin indsats mod ebolaepidemien i 2013-16. Ifølge nogle medier har Chen Wei og seks medlemmer af hendes hold allerede injiceret sig selv med en nyudviklet vaccine, der endnu ikke er blevet testet på dyr.
Skære hjørner
Det er Jennifer Hallers vaccine heller ikke. I hvert fald ikke udtømmende. Producenterne har fået lov af amerikanske myndigheder til at køre de dyberegående dyreforsøg sideløbende med det kliniske forsøg på mennesker, skriver magasinet Der Spiegel.
Det er ikke den normale måde at udvikle vaccine på. Men den metode tager mange år, og så lang tid har verden ikke. På et møde i februar i Verdenssundhedsorganisationen WHO enedes repræsentanter for offentlige forskningsinstitutioner og industrien om, at man godt kan indlede kliniske test uden at være færdig med dyreforsøg, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Marie-Paule Kieny, der ledede WHO-mødet, sagde til nyhedsbureauet Reuters, at ønsket om at finde en vaccine så hurtigt som muligt skal vejes op imod »risikoen, vi pålægger et meget lille antal mennesker«.
Jennifer Hallers vaccine er udviklet af medicinalfirmaet Moderna i partnerskab med det statslige amerikanske institut for allergi og smitsomme sygdomme, NIAID. Den hedder mRNA-1273 og indeholder et kort segment af såkaldt rna, som er skabt i et laboratorium. Håbet er, at det vil instruere kroppen til at producere et protein, som også findes på coronavirussens ydre skal, hvilket forhåbentlig udløser en reaktion i menneskers immunsystem, der bekæmper infektionen, skriver tidsskriftet Nature. Vaccinen indeholder ingen dele af den virkelige coronavirus og kan ikke udløse infektion, oplyser Kaiser Permanente Washington Research Institute, der står for forsøget.
Det er godt nok for Jennifer Haller.
»Jeg er en positiv person«, siger hun til Der Spiegel.
»Forskerne har undersøgt stoffet godt for risici. Det må jeg til syvende og sidst stole på«, siger hun.
Mens forsøgets første fase foregår i USA, forventer Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, at anden og tredje fase også kommer til at foregå i Danmark, fordi København har fået ansvaret for at lede og koordinere forsøgsbehandlingen i hele Europa.
Jens Lundgren forklarer, at hvis resultaterne ser gode ud, vil man gå direkte fra forsøgets fase 2, hvor nogle hundrede forsøgspersoner får forskellige doser, til fase 3 med vaccination af tusindvis af mennesker for at vurdere, om stoffet faktisk har en effekt, og om der er sjældnere bivirkninger.
»Det vil være en stor gevinst at få det hurtigt ud. Derfor skærer man nogle hjørner«, siger han og sammenligner med, hvad man gjorde i kampen mod ebola i Vestafrika.
Det er de nationale myndigheder, der afgør, hvilke krav der stilles til medicinaltests. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen netop indført en hasteprocedure for ansøgninger om forsøg på forsøgspersoner. Styrelsen støtter generelt, at godkendelser køres igennem »så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden«, hedder det på hjemmesiden.
Den hurtigere procedure indebærer, at man ikke har mulighed for at stå inde for langtidsbivirkninger. Alligevel vil Lægemiddelstyrelsen formentlig godkende, at danske patienter deltager, vurderer Nikolai Brun.
»I denne situation vil vi nok sige, at hvis korttidsbivirkningerne ser o.k. ud, så venter vi ikke på langtidsbivirkningerne. Men det afhænger selvfølgelig af resultaterne i den første gruppe forsøgspersoner«, siger Nikolai Brun.
Den desperate situation i verden kan rykke balancen mellem hurtighed og kontrol, vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.
»Det er jo altid en aktuel afvejning af, hvad man vil acceptere af bivirkninger i forhold til gevinsten. I løbet af de sidste tre uger er vægten nok tippet i retning af, at man vil acceptere en vis grad af bivirkninger for gevinsten«, siger han.
