0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Du troede, du snart slap ud, men: Her er fire fakta, så du ved, hvorfor epidemien langtfra er slut

Statsminister Mette Frederiksen åbnede mandag aften døren på klem til en fremtid uden restriktioner som før, epidemien lammede Danmark. Men tro ikke, at livet bliver normalt lige efter påske.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Statsminister Mette Frederiksen holdt mandag pressemøde om coronaepidemien, hvor hun tog afsæt i et notat, som Kåre Mølbak, faglig direktør i SSI, havde skrevet. I midten rigspolitichef Thorkild Fogde.

Sundhed

Masser af venner på besøg, kølig rosé i glasset og sol i ansigtet. Festivaler. Børnebørn til overnatning. Biografture. Store familiemiddage med masser af knus, kram og kys. Ture på museer og cafeer og restauranter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) stillede mandag aften en gradvis og kontrolleret åbning af det danske samfund efter påske i udsigt. Men måske hørte du, at ’nu bliver alt snart normalt’.

Intet kunne være mere forkert. Alt peger på, at coronaepidemien varer måneder endnu, og at vi skal alle indstille os på, at intet bliver normalt foreløbig. Ligesom vi skal indstille os på flere nedlukninger og sociale restriktioner, hvis vi trodser myndighedernes råd og strømmer ud i foråret.

Her er de fire vigtigste forklaringer på, at coronaepidemien langtfra er slut endnu.

1 Den lange grønne kurve

Vi kender alle sundhedsminister Magnus Heunickes (S) plancher med den stejlerøde epidemikurve og den grønne flade kurve.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

CV19. Covid-19, corona, coronavirus. Statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde om udviklingen i coronasmitte. Fra venstre sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), Mette Frederiksen (S) og rigspolitichef Thorkild Fogde.

Områder af Italien og Spanien står nu midt i en rød epidemi med en massiv overdødelighed, hvor spanske skøjtehaller bruges til opbevaring af coronadøde, 55 italienske læger har mistet livet i kampen mod coronavirus, og ligkister køres ud af den norditalienske by Bergamo af militære lastbiler.

Den røde epidemikurve er det, alle vil undgå. Det er en situation, hvor virus spredes uden begrænsninger. Den epidemi tager normalt 12 uger og topper midtvejs, hvor flest bliver indlagt.

Når virus ikke kan finde nye mennesker at inficere, falder smittetrykket, og til slut forsvinder virus fra området, fordi langt de fleste allerede har været smittet. Epidemien går i sig selv.

»Vi er, populært sagt, på den grønne og ikke den røde kurve«, skriver Statens Serum Institut i det notat, Mette Frederiksen lænede sin genåbning af samfundet op ad mandag.

Det sker, fordi smittetrykket er faldet, fordi tiltagene ser ud til at virke.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) har de mange restriktioner gjort, at en coronasmittet ikke længere smitter 2,6 andre i snit, men 1,4. Derfor flader kurven ud. Men det betyder også, at vi i stedet for et kort, men kritisk 12-ugers epidemiforløb, der kan knække vores sundhedsvæsen, får et »et meget langstrakt forløb, hvor toppunktet er lavere«, som Statens Serum Institut skriver.

Epidemien vil ifølge myndighederne derfor blive »mindst dobbelt så lang« og løbe langt ind i maj og juni. Spørgsmålet er så, om sommeren midlertidigt vil afbryde smittespredningen, så epidemien kommer igen til efteråret i en ny bølge, eller ej. Det ved de kloge hoveder ikke.

2 Små skridt – en måned ad gangen

Den langsomme genåbning efter påske, hvor landets børn måske skal i skole tidsforskudt, så A-klassen har timer om morgenen, og B-klassen har timer om eftermiddagen, skal ske i så langsomt et tempo, at sundhedsvæsenet kan følge med.

For når de, der får lov, igen kan bevæge sig bare lidt mere frit, vil antallet af coronasmittede stige. Det sker i en erkendelse af, at vi ikke undgår virusspredning, og Danmark går statsbankerot, hvis samfundet skal være lukket ned, indtil virus er forsvundet fra Jordens overflade.

Først når op mod 60 procent har været smittet, altså 3,5 millioner danskere, vil epidemien endegyldigt være slut. Det kan vi ikke vente på. Men smittespredningen må ikke ske for hurtigt, når Mette Frederiksen genåbner landet.

Derfor flår statsministeren ikke isolationsplastret af efter påske, men piller så småt i det ene hjørne i en »ansvarlig, trinvis og kontrolleret genåbning«.

Da der går mindst 14 dage, fra en person smittes, til sygdommen bliver så markant, at sundhedsvæsenet kontaktes, og yderligere tid, før man ender på intensiv, skal hvert skridt tages langsomt, og konsekvenserne overvåges nøje, før regeringen beslutter, om der kan lempes mere, eller om der skal lukkes igen.

»Derfor bør der være tidsmæssig afstand på ca. 1 måned mellem trin i åbningen«, skriver fagfolkene fra SSI.

3 De trætte læger og sygeplejersker

Læger, sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet frygter som alle andre italienske tilstande, hvor patienter, som de normalt ville kunne redde, dør, ligesom de selv og deres kolleger kan dø af virus.

Det undgår vi med den grønne epidemikurve. Men den langsomme åbning betyder også, at personalet i mange flere uger og måneder iført generende værnemidler og frygt skal behandle coronapatienter. Det bliver en maraton i stedet for en sprint.

Annonce

»Der skal tages hensyn til den konkrete belastning, som personalet i sygehusene oplever. Dette skyldes, at vi kan forvente et langvarigt genåbningsforløb, hvor der stilles store krav til sundhedspersonale, og hvor der konstant skal tages hensyn til arbejdsmiljøet og smitterisiko«, skriver Statens Serum Institut.

4 Danskerne afgør tempoet i åbningen

Både statsministeren og sundhedsmyndighederne har fastslået, at åbningen afhænger af befolkningens evne til at gøre, hvad vi får besked på. Og at vi ikke straks strømmer ud af lejligheden og krammer den første, den bedste. Hvert trin overvåges målt på antal smittede, indlagte og i respirator.

Følger vi ikke anbefalingerne, og smittetrykket stiger, lukker samfundet igen ned. Og politikerne kan nu tvinge adfærdsbegrænsninger igennem ved at bruge hastelovene.

Derfor bestemmer vi alle sammen selv tempoet for genåbningen af samfundet, som bliver alt andet end normalt efter påske. Virus skal nemlig spredes langsomt, men sikkert, i den del af befolkningen, hvis immunforsvar bedst kan tåle den nye coronavirus.

Det var også derfor, Mette Frederiksen sagde, at de svageste, er dem, der den kommende tid skal være de stærkeste: de gamle, de syge, de svækkede og de ensomme. De skal fortsat i lang tid undgå smitte. De skal stadig være isoleret hjemme eller på plejehjem uden besøg fra familien, mens virus kontrolleret skal gå sin gang gennem borgerne.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere