0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Danske Regioner slår alarm: Hvor er de sindslidende?

Nedgang på 60 procent i henvisninger til psykiatrisk hjælp vækker stor bekymring. Regioner understreger, at psykiatrien ikke holder lukket, mens landsforeningen Sind forventer psykiatrisk epidemi efter corona.

Sundhed

Over hele landet holder personer med tydelige tegn på psykisk sygdom som angst, stress og depression sig hjemme i stedet for at opsøge en læge og få hjælp. Det får nu regionerne, der driver de psykiatriske afdelinger, til at slå alarm.​​​

»Det er ligesom med kræft, der ikke bliver opdaget i tide«, siger Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg:

»Jo længere man går rundt med en uopdaget og ubehandlet depression, jo sværere er det at give en ordentlig behandling. Vi risikerer, at nogle bliver mere syge, end der var grund til. Derfor kan vi ikke understrege nok, at man ikke skal udsætte et besøg hos lægen af frygt for at blive smittet med covid-19, eller fordi man tænker, at sundhedsvæsnet har travlt«.

I sin nye status over coronaepidemien kalder Sundhedsstyrelsen det meget bekymrende, at antallet af personer, der bliver henvist til undersøgelse på baggrund af mistanke om psykisk sygdom, er faldet med 60 procent, mens epidemien med covid-19 har lukket store dele af Danmark ned – ifølge styrelsen gælder det også en del ambulant aktivitet i psykiatrien.

I et notat om omstilling af sundhedsvæsnet i tilfælde af en mere langstrakt epidemi advarer Sundhedsstyrelsen om, at hvis personer med angst eller let depression ikke opsøger hjælp, kan deres symptomer forværres i et omfang, så de udvikler »svær depression og eventuelt selvmordstanker«. Derfor er det ifølge styrelsen en høj prioritet, at »alle aktiviteter« inden for psykiatrien varetages.

»Jeg må understrege, at psykiatrien på intet tidspunkt har været lukket ned, vi er klar til at behandle patienter, og vi håber, at man vil henvende sig, hvis man har det dårligt«, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I Dansk Psykiatrisk Selskab, der er psykiaternes faglige talerør, siger formand Gitte Ahle, at nedgangen ikke skyldes, at folk som ved et trylleslag er blevet raske. Hun frygter, at folk holder sig hjemme, fordi de er bange for at blive smittet med corona hos lægen.

»Vi forventer en kæmpe bølge af patienter på den anden side af epidemien. De vil have det dårligere, end hvis de var behandlet i tide. Deres tilstand vil være forværret, og en del, som kunne have klaret sig med ambulant behandling, vil desværre have brug for at blive indlagt«, siger hun.

Regionerne ser, at patienter ikke i samme omfang som før epidemien går til deres praktiserende læge med deres symptomer, ligesom færre af egen drift henvender sig på de psykiatriske akutmodtagelser. Den psykiatriske udrykningstjeneste oplever en nedgang i antal kørsler til psykisk syge borgere, og over hele landet er der ledige sengepladser på de psykiatriske afdelinger. ​

Gitte Ahle siger, at hun er bekymret over, at det er nogle af samfundets allersvageste og mest udsatte borgere, som holder sig væk fra læge og psykiatri.

»Jeg tænker på dem, som har både en psykisk sygdom, et misbrug og en sygdom som for eksempel diabetes, som placerer dem i en risikogruppe for at blive alvorligt syge eller dø af covid-19. Når de ikke bliver behandlet, udvikler deres sygdom sig. Nogle får ikke taget medicinen. Vi står over for en kæmpe opgave«, siger hun.

I landsforeningen Sind siger formand Knud Kristensen, at man ikke kan formode, at »corona kurerer psykisk sygdom, så de må være derude«. Men hvor familie eller socialt netværk tidligere ville have opdaget de pårørendes mentale vanskeligheder, står de nu alene med tankerne, fordi vi er isoleret fra hinanden.

»De sidder og bliver mere og mere syge og psykotiske, indtil det på et tidspunkt bliver opdaget. Jeg tror, at vi får en psykiatrisk epidemi efter coronaepidemien«, siger han.

Sundhedsstyrelsen skriver i en mail, at nedgangen på 60 procent er sket fra uge 9 til uge 13, den store nedlukning af samfundet var i uge 11. Styrelsen oplyser ikke de underliggende tal, og Danske Regioner har dem ikke. Ifølge de seneste årstal fra Sundhedsdatastyrelsen blev 177.000 borgere i 2018 hjulpet i psykiatrien.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?