0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Yderligere fem er døde og 25 flere indlagt med corona

427 er døde med coronavirus i Danmark, og 310 er indlagt. Antal på intensiv og i respirator er stabilt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

427 er døde med coronavirus i Danmark, og 310 er indlagt. Antallet af indlagte på intensiv og i respirator er stabilt.

Sundhed

427 mennesker er døde med coronavirus i Danmark, og samtidig stiger antallet af indlagte med 25 på et døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Fem flere er døde siden søndag.

Det er dog ikke sikkert, at coronavirus er den primære dødsårsag. Er man død inden for 60 dage efter konstateret smitte, tælles det med i statistikken.

310 er indlagt nu mod 285 søndag.

72 er på intensiv - to flere end søndag. 55 er i respirator mod 54 søndag.

I alt er der 8698 bekræftede tilfælde af smitte i Danmark. Der må dog fortsat regnes med et mørketal.

5959 har overstået infektionen.

Danske myndigheder noterer ikke raskmeldte. En overstået infektion betyder, at man 14 dage efter konstateret smitte med coronavirus ikke er indlagt eller død.

Dødeligheden blandt de bekræftet smittede i Danmark er på 4,9 procent.

55.810 borgere er testet

I alt er 155.810 borgere blevet testet for coronavirus.

Samtidig er de første af i alt 11 nye testtelte taget i brug.

De skal supplere fem eksisterende telte, der er rejst i regionerne.

De nye telte bliver mandag taget i brug i blandt andet Ballerup, Viborg og Herning.

Forventningen er, at man kan teste 600 borgere om dagen i hver testfacilitet.

Teltene rejses som et led i en ny strategi, hvor mange flere danskere skal testes.

Det skal ske for at tegne et klarere billede af det reelle smittetal. I teltene bliver der foretaget to slags test - en for antistoffer i blodet og en for smitte med coronavirus.

Målet er at teste omkring 20.000 danskere om dagen.

Samtidig er man flere steder så småt begyndt at åbne igen. Ikea åbnede mandag til lange køer, på trods af at erhvervsminister Simon Kollerup (S) har advaret imod det.

Fase 2 af landets genåbning forventes ikke at ske før midten af maj.

ritzau