Jeg forstår godt, at DR’s nye tv-program ’Superkræsen’ er blevet en seersucces – det er lige nu kun overgået af ’Bagedysten’. For vi kender alle sammen en, der er kræsen, og de stikker ud.
Mad er tilsyneladende en social lim, som ikke må antastes. Det er, som om vores hjerterytmer kalibrerer, når vi spiser det samme. Som om fællesskabet er afhængigt af, at vi alle indsnuser den samme duft af gryderet eller hamburgerryg med italiensk salat. Ingen må afvige, kæden må ikke brydes.