0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hvidovre Hospital
Foto: Hvidovre Hospital

Efter studie af 9.500 coronasmittede danskere: De har størst risiko for at dø

Studie af 9500 danskere med corona viser, at folk over 80 år med flere sygdomme har størst risiko for at dø.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere kroniske sygdomme på én gang og høj alder øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb og død, hvis man bliver smittet med coronavirus.

Det viser den første kortlægning af de 9500 danskere, der er blevet smittet med coronavirus frem til 1. maj. Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

En af forskerne bag studiet er Reimar W. Thomsen, der er overlæge og lektor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshosptial.

Han forklarer, at studiet bekræfter, at det i forvejen er syge ældre, som især er i risikozonen.

»Det er især personer over 80 år med to eller flere kroniske sygdomme - altså multisyge - som har en markant forøget dødelighed«.

»Hvis man er op til 80 år gammel og ellers ikke fejler noget og er rask og rørig, så klarer man ofte et Covid 19-forløb. Men for ældre over 80 år så begynder alderen i sig selv at spille ind«, siger han.

82 procent af alle de personer, der er døde med virusset i Danmark, var multisyge, og gennemsnitsalderen for alle de døde er 82 år.

Kronisk lungesygdom

Der er også kigget på risikoen ved forskellige kroniske sygdomme.

For eksempel er risikoen for at dø 1,3 gange højere, hvis man har kræft, tidligere hjerteinfarkt eller kronisk lungesygdom og bliver smittet med coronavirus.

Risikoen er mere end to gange højere, hvis man har alvorlig nyresygdom, kronisk hjertesvigt, insulinbehandlet diabetes eller svær psykiatrisk sygdom.

For svær psykiatrisk sygdom er det ikke sygdommen i sig selv, der øger risikoen, forklarer Reimar W. Thomsen.

»Svær psykiatrisk sygdom er en af de største risikofaktorer i vores kortlægning«.

»Det hænger formentlig sammen med, at man bor tæt med andre, har svært ved at tage vare på sig selv og sin hygiejne, har dårlig kost og ofte et misbrug. Det er den samlede cocktail, der spiller ind her«, siger Reimar W. Thomsen.

Det samme gør sig gældende for fremskreden diabetes. Her er det følgesygdommene, som øger risikoen for at dø.

Mænd har størst risiko

Studiet viser også, at mænd generelt set har dobbelt så høj risiko for at dø med coronavirus.

Reimar W. Thomsen forklarer, at de ikke har detaljeret nok data om de smittede til at kunne forklare, hvorfor det er sådan.

Til gengæld viser studiet, at personer under 60 år selv med flere kroniske sygdomme ikke har samme forhøjede risiko for at dø. Men derfor bør man stadig tage sygdomme alvorligt, påpeger Reimar W. Thomsen.

»Man skal huske, at omkring 100 under 60 år har været indlagt på intensiv, så det er takket været den bedste givende behandling i et sundhedsvæsen, der ikke er bukket under, at tallene ser sådan ud«, siger Reimar W. Thomsen.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?