0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Andelen af danskere med corona-symptomer falder støt

Færre og færre har følt symptomer på coronavirus over de seneste seks uger, viser undersøgelse fra SSI.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Der er formentlig mindre at lave for personalet udenfor sygehuset i Kolding, der laver covid-19 tests. Færre og færre har følt symptomer på coronavirus over de seneste seks uger, viser en undersøgelse fra SSI.

Sundhed

Andelen af borgere med Covid-19-symptomer er faldet støt over de seneste seks uger.

Det viser de første resultater fra platformen Covidmeter, der skal hjælpe myndighederne til at overvåge spredningen af coronavirus i Danmark.

Covidmeter blev lanceret den 8. april. Siden da har omkring 120.000 danskere ugentligt besøgt platformen og svaret på, om de har haft en række af de symptomer, der forbindes med Covid-19.

Statens Serum Institut (SSI) har nu lavet en opgørelse over resultaterne.

Andelen af borgere, der har rapporteret om symptomer, er faldet fra cirka 1,3 procent i uge 15 til cirka 0,25 procent i uge 20.

»Vi kan se, at der er sket et støt fald i andelen, der melder om Covid-19-symptomer, hen over de seneste seks uger. Dette mønster ses i alle landets fem regioner«, siger seniorforsker Steen Ethelberg fra SSI i en pressemeddelelse.

Vi kan se, at der er sket et støt fald i andelen, der melder om Covid-19-symptomer, hen over de seneste seks uger. Dette mønster ses i alle landets fem regioner

»Vi kan også se, at smitten er nogenlunde ligeligt fordelt hen over de forskellige aldersgrupper. Dog med lidt flere syge blandt dem, der er i 40’erne, og færre blandt de lidt ældre borgere«.

Først og fremmest får myndighederne viden om antallet af smittede med coronavirus ved at opgøre antallet af positivt testede.

Covidmeteret, som alene spørger til symptomer, kan til gengæld bruges som et supplement, der giver et øjebliksbillede af situationen blandt alle de mennesker, der ikke har fået lavet en test.

ritzau