0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen var uenig med Søren Brostrøm og tog magten fra ham

To vidt forskellige syn på, hvordan Danmark skulle ledes gennem den buldrende coronaepidemi, var årsagen til, at sundhedsmyndighederne blev kørt ud på et sidespor, så store dele af landet kunne lukkes ned med tvang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Sundhed

Da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag 11. marts greb radikalt ind i alle borgeres liv og hverdag, havde hun faktisk ikke ret til at gøre det.

Offentligt ansatte blev sendt hjem, hvis ikke de varetog kritiske samfundsfunktioner. Skoler, daginstitutioner, kulturinstitutioner og fritidstilbud skulle lukkes ned. Og private arbejdsgivere blev opfordret til at få så mange medarbejdere som muligt til at arbejde hjemme.

Sygehuse og plejehjem skulle begrænse besøgende »med øjeblikkelig virkning«, og regeringen opfordrede til, at natklubber, værtshuse og diskoteker blev lukket, ligesom maksimalt 100 mennesker måtte samles indendørs – og ikke de 1.000, der i fem dage siden 6. marts havde været anbefalingen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter