På ugens sidste hverdag er der fredagsmøde på afsnit B 204. I dagligstuen sidder en håndfuld fra personalet og fem unge samlet i de tre sofaer med kage på bordet. De taler om, hvordan ugen har været. Svarene spænder fra »fin nok« med et træk på skuldrene til »lorteuge« spruttet ud med korslagte arme og blik rettet mod gulvet. Men så får Tilde ordet, og hun fortæller stille, at hun i dag har besøgt det bosted, som hun efter planen skal flytte til inden så længe.
Sammen med en sygeplejerske gik hun fra bostedet hen til en sø, hvor man kan slappe af og nyde vandet, fortæller hun, og øjnene stråler. For udenforstående virker det banalt. Herregud, en sø er vel en sø. Der er tusindvis af dem. Men når du har været indlagt i måneder og år af et teenageliv, og din udsigt er begrænset til de firkantede former, der trænger ind gennem vinduerne, er det en opdagelsesrejse at stå ved en sø og bare se bølgerne bevæge sig, mens vinden tager i træerne, og du kan kigge frit til højre, venstre, op og ned. Frisk luft. Måske en svømmefugl defilerer forbi.
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
