På ugens sidste hverdag er der fredagsmøde på afsnit B 204. I dagligstuen sidder en håndfuld fra personalet og fem unge samlet i de tre sofaer med kage på bordet. De taler om, hvordan ugen har været. Svarene spænder fra »fin nok« med et træk på skuldrene til »lorteuge« spruttet ud med korslagte arme og blik rettet mod gulvet. Men så får Tilde ordet, og hun fortæller stille, at hun i dag har besøgt det bosted, som hun efter planen skal flytte til inden så længe.
Sammen med en sygeplejerske gik hun fra bostedet hen til en sø, hvor man kan slappe af og nyde vandet, fortæller hun, og øjnene stråler. For udenforstående virker det banalt. Herregud, en sø er vel en sø. Der er tusindvis af dem. Men når du har været indlagt i måneder og år af et teenageliv, og din udsigt er begrænset til de firkantede former, der trænger ind gennem vinduerne, er det en opdagelsesrejse at stå ved en sø og bare se bølgerne bevæge sig, mens vinden tager i træerne, og du kan kigge frit til højre, venstre, op og ned. Frisk luft. Måske en svømmefugl defilerer forbi.
Det er et stort skridt for de unge at skifte en beskyttet tilværelse på B 204 ud med en verden udenfor. De færreste tager springet direkte herfra og hjem til mor og far og en almindelig folkeskole. Nogle er forbi en periode på et åbent afsnit med mere frie rammer, før de kommer ud, mens andre – de fleste – flytter på bosteder for børn og unge med psykiske sygdomme, hvor personalet er uddannet til at tage sig af dem. Tilde besøgte også tidligere på ugen bostedet, og forinden var hun nervøs for, om hun ville møde de andre beboere, for hvad skulle hun sige til dem? Det er der ingen opskrift på, og det kan være et problem, hvis man har brug for en opskrift. Men i dag hilste hun på en af de andre unge, og det gik helt fint. Det var ikke farligt.
Du kan ikke se på en eneste af de unge på afsnit B 204, at de hører til den gruppe af teenagere, som har brug for allermest intensiv psykiatrisk behandling. Måske er de lidt blegere end gennemsnittet, selv om vinteren, for de kommer ikke så meget ud som deres jævnaldrende. Heller ikke på skiferie i solen eller daseferie på en strand i Thailand.
