0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ringsted skruer op for antallet af isolationspladser

En opblusning af covid-19 på et slagteri har fået Ringsted Kommune til at oprette otte nye isolationspladser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed

Ringsted Kommune opretter nye pladser for covid-19-smittede borgere, der har behov for at isolere sig, efter at mindst 79 ansatte på Danish Crowns slagteri i byen er blevet testet positive for covid-19. Hidtil har Ringsted Kommune blot haft to isolationspladser. Men nu opretter kommunen otte nye pladser til de coronasmittede, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Behovet for isolationspladser kom bag på borgmester Henrik Hvidesten (V).

»Vi må erkende, at vi ikke havde forventet at stå i en situation som denne med et så stort behov for at tilbyde faciliteter til selvisolation«, siger han i meddelelsen.

Ringsted Kommune oplyser desuden i pressemeddelelsen, at kommunen er klar til at finde flere faciliteter, hvis behovet viser sig.

Mange af de ansatte, der er blevet smittet, kommer ifølge Danish Crown fra Polen og andre østlande. De bor ofte under forhold, hvor det er svært at isolere sig selv i 14 dage, hvis de bliver smittet med covid-19.

De nye isolationspladser bliver indrettet i en gammel villa i Jystrup, som ligger nord for Ringsted. Her er der plads til, at smittede borgere kan isolere sig fra omverden, hvis de ikke har mulighed for det i deres eget hjem.

»Borgerne kommer ikke uden for matriklen, så der er ingen risiko for at sprede smitten til naboer«, står der i pressemeddelelsen.

Har bedt nabokommuner om hjælp

Ringsted Kommune er imidlertid så hårdt ramt af coronavirus, at kommunen har bedt nabokommuner om hjælp til at sørge for isolationspladser. Det har både Sorø Kommune og Faxe Kommune meldt positivt tilbage på.

»Vi er vant til herude på Sydøstsjælland at hjælpe hinanden, når det gælder, så det er en henvendelse, vi ser positivt på«, lød svaret fra borgmester i Faxe Kommune Ole Vive (V) tirsdag, der ville se på, hvor mange pladser, kommunen kan spæde til med.

Ifølge Statens Serum Institut har der i alt været 127 bekræftede tilfælde af covid-19 i Ringsted Kommune. 79 af dem har været ved medarbejdere på Danish Crowns slagteri i kommunen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere