0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der gemmer sig en coronabetjent i de fleste

Vi lever i en tid, hvor vi konstant skal tilpasse vores adfærd nye normer og regler, og vi irettesætter dem, der ikke følger reglerne. Det handler om magt og status, mener adfærdsforsker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Oplever du, at andre ikke overholder reglerne for corona i det offentlige rum?

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har måske prøvet det: Du sidder i toget og har sirligt strammet dit mundbind bag ørerne og foldet klipsen hen over næsen, så det sidder rigtig stramt. Hele den nedre del af dit ansigt er fugtigt af din ånde, og dine briller dugger, men du beholder selvfølgelig mundbindet på, for du passer på dig selv og andre.

Og så sker det. To sæder fra dig sidder en mand, der med største ligegyldighed har et slasket stofmundbind dinglende om ørerne, så både næse og mund stikker ud. Hold da kæft, tænker du og mærker vreden stige op i dit i forvejen rødmossede ansigt. Hvad bilder han sig egentlig ind? Ved han ikke, at det kan være fuldstændig ligegyldigt at have mundbind på, hvis man ikke sætter det rigtigt? Er det i virkeligheden din pligt som medborger at oplyse ham om det?

Nu siger du altså noget. En sådan skødeløshed er uacceptabel, og du er i hvert fald ikke én, der finder sig i hvad som helst. Hov, nu rejser han sig. »Hallo«, du rømmer dig og ranker ryggen: »Gider du at sætte dit mundbind ordentligt næste gang, du udsætter faktisk andre for smitterisiko sådan der«. Han trækker på skuldrene og træder ud af toget. Godt, at du sagde noget.

Lige nu er vi tilbøjelige til at lede efter dårlig adfærd.

Reglerne er klokkeklare. Vi holder en meters afstand, vi spritter hænder, og vi har mundbind på bestemte steder. Derfor bliver det provokerende tydeligt, når nogle overtræder reglerne. Måske føler du i øjeblikket en større trang til at rette andre, hvis de overtræder reglerne, eller måske føler du dig i stedet voldsomt irettesat af fremmede. Selv om de løftede pegefingre måske føles særligt tydelige lige nu, så er det at rette på hinandens adfærd ikke et nyt fænomen, fortæller adfærdsforsker Pelle Guldborg.

»Det, der sker i øjeblikket, er et meget velkendt fænomen, der hedder tredjepartssanktionering. Det drejer sig om, at personer, som ikke er direkte involveret i en situation, kan finde på at rette på andre i forhold til regler og normer, selvom de ikke selv bliver rørt af konsekvenserne. Umiddelbart er det jo lidt et mysterium, at en tredjepart vil blande sig i en konflikt, vedkommende ikke indgår i, for man løber jo en risiko, når man blander sig«, siger Pelle Guldborg.

Aftrækkeren går hurtigere af

Vi irettesætter, når vi oplever, at andre bryder reglerne, og det har vi altid gjort. Det særlige under coronaen er ifølge Pelle Guldborg, at reglerne er tegnet tydeligere op, end vi er vant til.

Et eksempel uden for coronaens verden kunne være, at du synes, en medpassager i toget burde rejse sig for en ældre passager – og du kan måske også finde på at sige det. Men måske synes din medpassager ikke, at den ældre er gammel nok til, at man bør rejse sig, og så er der pludselig tvivl om, hvem der har brudt en norm eller regel.

»I mange tilfælde er normer og regler ikke særligt faste, og der kan være forskellige opfattelser af dem. Men med coronarestriktionerne er de meget tydelige. Derfor kan vi være hurtigere end sædvanlig til at trykke på aftrækkeren og sanktionere andre, fordi det er tydeligere, når folk bryder reglerne«, siger Pelle Guldborg.

Aftrækkeren går af hurtigere end sædvanligt, og det kan gøre, at bestemte grupper i øjeblikket kommer i klemme.

»Jeg hører fra kol-patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom red.), at de ofte irettesættes af fremmende, fordi de ikke bærer mundbind i offentlig transport. Normalt ville man måske lige tænke sig om og overveje, om der kunne være grund til, at en person brød reglerne«, siger Pelle Guldborg.

Vi befinder os i en moraliseringsproces, hvor vi skal lære at ændre adfærd, og her er det nemmeste at fordømme og udskamme dem, der ikke følger de nye regler, mener professor i statskundskab og adfærdsforsker Michael Bang Petersen.

»Det er klart, at det bliver mere tydeligt nu, dels fordi der er så meget opmærksomhed på det, og dels fordi, vi skal foretage adfærdsændringer på nogle områder, vi slet ikke er vant til. Lige nu er vi tilbøjelige til at lede efter dårlig adfærd«, siger Michael Bang Petersen.

Du er én, der tør

Når du beslutter dig for at sige noget til ham, der har sit mundbind siddende forkert i toget, så handler det om at udvise magt og positionere dig selv som en leder.

»Når jeg går ind og blander mig, så viser jeg status. Jeg gør noget, der er risikofyldt, og på den måde viser jeg, at jeg tør blande mig«, fortæller Pelle Guldborg.

Du er ikke nødvendigvis klar over, at du udviser magt, når du beslutter dig for at irettesætte andre. Men når du gør det, manifesterer du – ikke bare over for andre, men også over for dig selv – at du er noget, én, der tør noget.

»Inde i folk egne hoveder sker der det, at de føler sig provokerede af, at nogen bryder reglerne. Derfor føler de, at det er nødvendigt at sige fra, fordi følelsen af, »det kan simpelthen ikke være rigtigt«, overtager«, fortæller Pelle Guldborg.


Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere