0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen: Danskerne kommer til at tage forholdsregler i julen

Statsministeren siger, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige, hvordan danskernes jul bliver.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sundhed

Lige nu er det nemlig umuligt at forudse, hvordan danskernes jul bliver, siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften på Facebook.

Her svarer hun på spørgsmål fra danskerne, og et af dem handler om, hvilken strategi der vil blive lagt for julen.

» Vi kan ikke kigge så lang tid frem. Der er godt en måned, indtil det er juleaften. Der kan være sket flere ting med epidemien, som vi ikke kan tage højde for på dette tidspunkt«, siger Mette Frederiksen.

Regeringen og sundhedsmyndighederne har den seneste tid opfordret danskerne til at begrænse det antal mennesker, de omgås i dagligdagen.

Det skyldes, at smitten med coronavirus blussede op igen tidligere i år.

Efter forårets omfattende nedlukning af samfundet havde smittetallene med coronavirus ellers artet sig godt i en periode, inden de for alvor blussede op igen i efteråret.

Prognosen for julen ser ikke god ud

Mette Frederiksen anerkender, at julen betyder rigtig meget for mange danskere. Det gør den også for hende selv, siger hun.

Den nuværende prognose for julen ser dog ikke lige så lys ud som Rudolfs røde tud fra sangen om julemandens berømte rensdyr.

»Vi skal tættere på julen, før vi tør udtale os meget præcist om, hvad det er, der kommer til at gøre sig gældende«.

»Men allerede nu kan jeg sige, at der ikke er noget, der tyder på - hverken i Danmark eller i Europa - at vi står et meget, meget godt sted, når vi skriver den 24. december«.

»Så alle, vil jeg tro, med det vi ved nu, kommer til at skulle tage forholdsregler, passe godt på hinanden og blive ved med ikke at se for mange mennesker. Men hvordan det præcist ser ud, tør jeg faktisk ikke svare på«, siger Mette Frederiksen.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere