Der er en gryende optimisme at spore, efter at vaccinen fra Pfizer/BioNTech nu rulles ud til sårbare og frontpersonale. Men mange steder støder man på et håb, som vaccinen måske ikke kan levere: At den stopper de vaccinerede fra at smitte andre mennesker.
»Jeg tænker på, hvad det betyder for personalet, at de nu får en chance for at sikre sig mod smitten, mod at smitte andre borgere og ikke mindst mod at smitte deres egen familie«, sagde regionsformand Anders Kühnau i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland, landets anden mest folkerige region, der tæller Aarhus Kommune.




























