0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Ny lov: Staten vil bestemme over raske kvinders æg

Raske kvinder, der vælger at fryse deres æg ned for at kunne få børn senere i livet, vil fortsat få æggene kasseret efter fem år, selv om syge kvinder må gemme deres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det blev fejret som en sejr for ligestillingen i Danmark, da et borgerforslag i efteråret førte til enighed mellem Folketingets partier om at fjerne grænsen på fem år for, hvor længe et æg fra en kvinde maksimalt må fryses ned. Nu kunne kvinder endelig få lov til at bestemme over deres egne kønsceller, ligesom mænd har kunnet, lige så længe det har været muligt at fryse sæd ned for senere at tø den op igen til brug ved fertilitetsbehandling.

Men en undtagelse i lovforslaget, som skal førstebehandles i Folketinget i dag, får nu borgerforslagets to stillere til at råbe højt. De finder det dybt urimeligt og helt uforståeligt, at grænsen på fem år stadig skal gælde for alle andre kvinder end dem, der får frosset æg ned i forbindelse med fertilitetsbehandling eller lider af en sygdom, der risikerer at gå ud over chancen for at få børn.

Det vil sige, at kvinder, der vælger at betale for såkaldt ‘social freezing’, stadig kun må få deres æg opbevaret i højst fem år. Ved social freezing får kvinden taget æg ud og får dem frosset ned for en sikkerheds skyld, fordi hun af den ene eller den anden årsag gerne vil vente med at få børn.

»Det er formynderisk ad Pommern til, at politikerne tror, at vi kvinder ikke selv kan forvalte vores egen krop. Det skriger til himlen og er så lidt 2020-agtigt, at kvinder, som selv betaler for den smertefulde proces, det er at få taget æg ud, ikke selv må bestemme, hvornår de er klar til at bruge dem«, siger Cathrine Widunok Wichmand, som sammen med Julie Sams Agerschou stod bag borgerforslaget med flere end 56.000 underskrifter. De har begge fået børn ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Professor i etik ved RUC Thomas Søbirk Petersen bakker de to forslagsstillere fuldt op.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts