0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To plejehjem i København er ramt af den smitsomme britiske variant

Borgmester vil have lukket alle plejehjem for andet end kritiske besøg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Sundhed

Den mere smitsomme britiske coronamutation, B117, fortsætter med at sprede sig i Danmark. Nu har den fundet vej ind på to plejehjem i København.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

I den kommende tid frygter sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), at den vil spredes til endnu flere plejehjem.

»Jeg tror desværre, at det kun er begyndelsen«, siger hun i meddelelsen.

Det skyldes blandt andet, at der er nogle coronaudbrud, som kommunen ikke har kunnet stoppe med de sædvanlige værktøjer. De tæller blandt andet zoneinddelinger, afstand, rengøring og skrap hygiejne.

Det er ifølge borgmesteren et kapløb med tiden at holde den mere smitsomme variant for døren. Hun vil have mere handling fra regeringen.

»Derfor vil jeg opfordre regeringen til at teste endnu mere aggressivt og til at lukke plejehjem ned for alt andet end kritiske besøg, indtil vores beboere har fået andet stik, og vaccinerne er virksomme«, lyder det.

Alle har fået første stik

Alle de plejehjemsbeboere, som vil have coronavaccinen, har fået det første stik, og i weekenden begyndte man at give det andet og sidste.

Alligevel har flere plejehjem meldt om smitte, selv om det første stik er givet.

Det kan dog skyldes, der først ses en effekt en til to uger efter det første stik, og man derfor godt kan nå at blive smittet i mellemtiden.

Den fulde effekt er først målt en uge efter det andet stik.

Den britiske virusvariant vurderes ikke at give et hårdere sygdomsforløb med covid-19. Den vurderes dog at være op mod 70 procent mere smitsom end den variant af ny coronavirus, som i øjeblikket er dominerende i Danmark.

B117 ventes at blive den dominerende i Danmark fra midten af februar. Derfor er der indført hårde restriktioner.

Blandt andet er forsamlingsforbuddet for nyligt sænket til fem personer.

Det skal være med til at sænke hastigheden, som B117 spredes i samfundet med, så sundhedsvæsenet kan følge med.


Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere