0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal: Så udbredt er B117 blandt de nyeste smittetilfælde

Den mere smitsomme coronavariant B117 står for en stigende andel af smittetilfældene i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sundhed

Den mere smitsomme variant af coronavirus B117, der stammer fra Storbritannien, udgør en stigende andel af de danske smittetilfælde. I uge 3 er indtil videre 12,1 procent af de positive coronaprøver, man har analyseret, B117, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en stigning fra 7,4 procent og 4,0 procent i de to uger forinden. Der er et vist efterslæb på tallene, fordi det tager op mod en uge at analysere de positive prøver for, præcis hvilken variant de stammer fra. Tallene løber kun til og med onsdag 20. januar og dækker altså kun tre dage i uge 3. Udviklingen skal også ses i lyset af, at der i de seneste uger har været et stort fald i smitten med de mere gængse coronavarianter.

Når man ser på antal registrerede tilfælde med B117, er der i uge 3 fundet 99 tilfælde mod 219 i uge 2. Det skal ses i sammenhæng med, at der ikke er analyseret helt så stor en andel af de positive prøver endnu for uge 3.

I alt er der registreret 632 tilfælde med B117 i Danmark. Det reelle tal vurderes at være højere, fordi man frem til starten af 2021 kun har haft kapacitet til at analysere en andel af de positive prøver.

B117 er årsagen til, at Danmark i øjeblikket er midt i en omfattende nedlukning med lukkede skoler, detailhandel og et forsamlingsloft på fem personer.

Det er usikkert, præcis hvor smitsom B117 er. I sidste uge offentliggjorde Statens Serum Institut en beregning, der viser, at det relative kontakttal for B117 i forhold til de gængse varianter er 1,36. Det kan oversættes til, at varianten har en øget smitsomhed på 36 procent. Men der er stor usikkerhed, og ifølge Statens Serum Institut kan det svinge mellem 19 og 53 procent. Og selv det spænd er usikkert.

ritzau

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere