Her på gangen, inde på kontorerne og i de rum, hvor røde tal på skærme beretter om patienternes tilstand, er der ingen, som spørger, om patienten er død af eller med covid-19. Eller om epidemien mon er mere eller mindre alvorlig end en hård influenzasæson. Her er bare stille et øjeblik, mens oplysningen synker ind blandt de sygeplejersker, der netop er mødt ind på dagvagt og får at vide, hvad der er sket. Kort efter tager de fat på dagens arbejde. De fordeler opgaver mellem sig, sætter sig ved computere og klikker sig ind på notater om patienterne, så de er rustet til, hvad de skal. Og forberedt på, hvad der kan ske i løbet af dagen. For de ved, at det vil ske igen. De har prøvet det før. De kommer igen til at få beskeden om, at en patient er død. Måske står de selv ved den syge, når døden indtræffer.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
