Når Sara Jespersen skal fortælle om, hvor hårdt og belastende det kan være at arbejde blandt dødssyge covid-19-patienter på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, kommer fysioterapeuten til at tænke på en episode fra december måned. En meget dårlig patient tog sin iltmaske af, og hans iltmætning faldt drastisk. Det sker nogle gange, at svært syge patienter – i desperation, på grund af ubehag eller slet og ret, fordi de mangler ilt og ikke tænker klart – flår det apparat af, som er det eneste, som holder dem i live. Når det sker, gælder det om at handle hurtigt.
Sammen med en sygeplejerske styrtede Sara Jespersen mod isolationsstuen. Ingen af dem må gå ind, før de er iført værnemidler, så det første, hun gjorde, var at hjælpe sygeplejersken med at få kittel, maske, visir og handsker på, så hun kunne gå igennem slusen, hvorefter hun selv gentog processen og åbnede døren til stuen. Patienten var bleg, men stadig i live. Men der var ikke mere at gøre. Det var umuligt at rejse hans iltmætning igen efter det voldsomme dyk. Kroppen kunne ikke optage ilten, uanset hvor meget de skruede op.
Iltmætningen udtrykker i procent, hvor gode lungerne er til at ilte blodet. Det er præcis det, som covid-19-syge lunger har svært ved. Sara Jespersen trøster sig med, at vedkommendes pårørende nåede ind og tog afsked med deres kære, der var døset hen på grund af høje doser smertestillende medicin, der skulle dæmpe åndenøden i den sidste tid.
»De oplevelser sætter sig fast. Du glemmer ikke at have spurtet ind til en patient, der kigger på dig med urolige og udspilede øjne. Ofte kender vi deres livshistorie. Mange af dem har været indlagt længe og har haft det bedre, hvor de har kunnet fortælle. Det er hårdt«, siger hun.
