0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhedsstyrelsen melder nyt om J&J-vaccine i næste uge

Frem mod næste uge vil Sundhedsstyrelsen granske de konklusioner, som EMA har gjort sig om pauseret vaccine.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I næste uge kommer der måske svar på, om de danske myndigheder vil gøre brug af Johnson & Johnsons coronavaccine, som er sat i bero i Danmark.

I en pressemeddelelse onsdag morgen fortæller Sundhedsstyrelsen, at den i løbet af næste uge forventer at komme med en udmelding om vaccinen.

Vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson har endnu ikke været brugt af de danske myndigheder.

Det skyldes, at der i USA har været få tilfælde af personer, som har oplevet alvorlige bivirkninger efter at være blevet vaccineret med vaccinen.

På grund af tilfældene stoppede Johnson & Johnson i sidste uge sin udrulning af vaccinen i Europa.

Tirsdag kunne selskabet så fortælle, at den genoptager udrulningen.

Genoptagelsen hænger sammen med, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har haft lejlighed til at kigge nærmere på vaccinen.

Tirsdag kunne EMA fortælle, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blodpropper.

Det anbefales derfor, at risikoen bliver tilføjet til produktbeskrivelsen. Det fastholdes dog, at fordelene ved vaccinen opvejer risikoen.

Den henstilling vil Johnson & Johnson følge - og herefter fortsætte udrulningen i Europa.

USA forventer fredag at beslutte, om vaccinen skal tages i brug igen. Den ledende statsepidemiolog Anthony Fauci har dog allerede sagt, at han venter en genoptagelse i en eller anden form.

Herhjemme vil Sundhedsstyrelsen bruge de forskellige konklusioner i sine overvejelser om, hvorvidt vaccinen skal bruges i vaccinationsprogrammet.

»Før vi kan tage endelig stilling til, om vi kan tage vaccinen i brug i Danmark, og om vi skal have særlige forholdsregler og målgrupper, så skal vi have set nærmere på dokumentationen fra EMA og fra de amerikanske lægemiddel- og sundhedsmyndigheder«.

»Og så vil vi drøfte det med vores ekspertgruppe, som vi også vil bede pege på, om der er behov for, at vi laver yderligere videnskabelige undersøgelser i Danmark i forbindelse med en eventuel ibrugtagning af Janssen-vaccinen«, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Janssen er et datterselskab i Johnson & Johnson-koncernen. Derfor kendes vaccinen også som Janssen-vaccinen.

Danmark modtog i sidste uge de første knap 40.000 doser af vaccinen. Den er særligt kendt for kun at kræve en vaccinedosis mod de normale to.

Ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter