Så er det fastslået. Den europæiske lægemiddelkomité EMA har netop offentliggjort, at der er en ’mulig’ sammenhæng mellem de to mRNA-vacciner fra Pfizer og Moderna og to i langt de fleste tilfælde ikkealvorlige tilstande af betændelse i hjertemusklen, myocarditis, og betændelse i hjertehinden, perikarditis.
Når det nu er sandsynliggjort, at vaccinerne »i meget sjældne tilfælde« kan udløse de to tilstande, bliver det skrevet ind i vaccinernes produktresume som anerkendte sjældne bivirkninger.


























