Niels Bertelsen: Jeg er en ihærdig cykelmotionist på 68 år, der har cyklet i ca. 40 år. Jeg har selvfølgelig gennem årene mistet noget fart, styrke og smidighed. Alle træningseksperter mener, at det er vigtigt at supplere cykeltræningen med styrketræning. Det kan jeg godt forstå, men jeg er i tvivl om, hvilken type styrketræning der er bedst.
De fleste træningseksperter råder til at træne med maksimal vægt, dvs. få gentagelser og høj vægt og måske 4-5 forskellige øvelser. Lige nu følger jeg en anden type træningsprogram på nettet, hvor jeg hjemme på gulvet laver mange forskellige øvelser med mange gentagelser og baseret på min egen kropsvægt og eventuelt håndvægte på 5 kg.


























