En hverdag i juni omkring frokost ligner Field’s præcis, hvad det er: et lidt sommersøvnigt shoppingcenter på Amager med masser af plads mellem kunderne. Muzak strømmer fra højttalere, mens sommerklædte gæster i adstadigt tempo går mellem butikkerne.
En ung kvinde bladrer gennem noget tøj. En anden sidder på en bænk, mens unger hopper på en legeplads. En medarbejder trækker et bur med et par mannequiner efter sig.


























