Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bivirkning. COX-2-hæmmere som Diclofenac blev markedsført som gigtmedicin, men blev mest kendt for at øge risikoen for hjerteanfald og død.
Foto: THOMAS BORBERG

bivirkning. COX-2-hæmmere som Diclofenac blev markedsført som gigtmedicin, men blev mest kendt for at øge risikoen for hjerteanfald og død.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din medicin kan være farlig

4 ud af 10 videnskabelige artikler i anerkendt tidsskrift handler om uvirksom eller skadelig medicin.

Sygdom
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når lægerne tilbyder dig en ny type medicin eller behandlingsform, betyder det ikke nødvendigvis, at det er sikkert for dig.

Det understreger en ny international undersøgelse i det ansete medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine.

Her har man gennemgået alle tidsskriftets offentliggjorte undersøgelser af medicinske procedurer fra 2001 til 2010.

Vedvarende problem

Konklusionen er, at i 40 procent af artiklerne er der beskrevet nye behandlingsformer, som enten er uden virkning eller direkte skadelig for patienten, skriver Kristeligt Dagblad.

Og sådan har det været længe. Det fortæller Asbjørn Hróbjartsson, seniorforsker ved Nordic Cochrane Center, et netværk af eksperter, der uafhængigt undersøger effekterne af sundhedsbehandlinger.

LÆS ARTIKEL

Han betragter undersøgelsen som troværdig men understreger:

»Vi kender ikke de nøjagtige tal (på antallet af medicinske behandlinger, red.), men omfanget af problematiske behandlinger er for stort. Også i Danmark«.

Og en ting er, at et nyt præparat kan vise sig at være ineffektivt eller farligt for patienten, noget andet er, at der i Danmark kan gå flere år, før ny viden om et produkt fører til, at lægernes metoder ændres.

I 2008 skrev flere danske medier for eksempel om det smertestillende middel Diclofenac, der viste sig at kunne fordoble risikoen for en blodprop i hjertet.

Men indtil 2012 blev Diclofenac stadig brugt på landets hospitaler.

»Reaktionstiden er alt for lang. Det giver et ineffektivt sundhedsvæsen og kan skade patienterne. Og det skyldes især, at medicinalindustrien fortsat er så lukket«, forklarer Asbjørn Hróbjartsson.

I undersøgelsen fremhæves blandt andet en ineffektiv ny procedure ved behandling med højdosis kemoterapi samt et nyt studie med medicin, der skulle sænke sukkerindholdet i blodet hos patienter med type-2 diabetes, men i stedet viste sig at forøge risikoen for dødsfald markant.

Herhjemme er sagen om COX-2-hæmmere formentlig et af de mest grelle eksempler på, at nyt ikke partout rimer på højere kvalitet.

COX-2-hæmmerne blev markedsført som gigtmedicin, men blev imidlertid mest kendt for at øge risikoen for hjerteanfald og død.

For Gigtforeningens direktør, Lene Witte, er det svært at give et entydigt svar på spørgsmålet om ny viden kontra patientsikkerhed.

På den ene side er det godt og nødvendigt, at der bliver udviklet ny medicin, der ofte er bedre end det gamle. Samtidig skal man være opmærksom på, om man virkelig får en forbedring.

»Netop derfor må vi kræve af medicinalindustrien, at de fremlægger forskningsresultaterne og er ærlige omkring de bivirkninger, der måtte være. Vi har jo desværre set eksempler på, at de har svigtet de krav. Og at de i stedet har oversolgt nye produkter«, siger Lene Witte.

I Danmark varetages kontrollen primært af Sundhedsstyrelsen, der er den øverste faglige myndighed på sundhedsområdet. Her kalder Søren Brostrøm, overlæge og chef for enheden for sygehuse og beredskab, det for alment menneskeligt, at man tror, at noget er bedre, fordi det er nyt.

»Vi er meget opmærksomme på problematikken. Det er også derfor, vi arbejder hårdt for at udarbejde nationale kliniske retningslinjer, der skal hjælpe til at sikre den bedst mulige sundhed for pengene. Skal de have en effekt, så kræver det også, at de bliver brugt og rutinerne ændret«, forklarer han.

(I artiklen ovenfor fremgik det først, at 40 procent af al ny medicin enten var uden virkning eller direkte farlig. Det er ikke korrekt. Undersøgelsen handler om antallet af videnskabelige artikler i det ansete medicinske tidsskrift New England Journal of Medicine over en 10-årig periode. Her viser det sig, at 40 procent af dem handler om medicin, der enten ikke virker eller er decideret farlig for patienter.)

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden