På billedet, som er fra Afghanistan, ses Mohammed, 40 år, og Ghulam, 11 år. De er lige blevet gift.
Fotografen Stephanie Sinclair vandt i ugen, der gik, en 1. pris i Unicefs årlige fotokonkurrence, hvor det handler om at skildre børns vilkår verden over.
Stephanie Sinclair, som er 34 år og bosat i Beirut, har i lange perioder tidligere arbejdet i Afghanistan. Da jeg ringede til hende for at få hende til at fortælle om billedet, sagde hun bl.a.: »I 49 lande kender man til børneægteskaber, og der er anslået 60 millioner unge piger, der bliver giftet bort årligt. Det er ofte retfærdiggjort ved hjælp af religionen, men er ikke et fænomen, der er specielt knyttet til islam. Faktisk er det ikke mange år siden, at vi også havde ægteskaber indgået imellem en ung pige og en voksen mand. Og i vores del af verden findes der også mange teenagermødre. I to måneder opholdt jeg mig i Kabul, hvor jeg prøvede at få tilladelser, så jeg kunne fotografere«. Stephanie Sinclair havde en tolk, som også var kvinde, og uden hende kunne billederne ikke være taget. »Når en familie gifter deres pige bort, er det ofte af økonomiske grunde. Og så fordi de ofte får mulighed for at kunne se pigen, efter at hun er blevet gift. Jeg opfatter ikke mændene som perverse, men snarere er hele problematikken knyttet til dyb fattigdom og manglende kontakt med uddannede samfund«.
Mens jeg lyttede til Stephanie Sinclairs stemme, kunne jeg ikke lade være med at blive forbavset. Det var ikke, fordi jeg hørte hende forsøge at undskylde det, der sker, når børneægteskaber indgås. Nej, det var hendes refleksioner over fænomenet. Og det faktum, at hun overhovedet var i stand til at se på sine egne oplevelser og sit eget billede uden at føle afsky og mobilisere fordømmelse. For hvordan kan man se på dette billede uden at få den dybeste medfølelse med den lille pige, og hvordan kan man se på billedet uden at føle vrede mod et system, der tillader denne form for handel med børn? Med alt hvad det afstedkommer af ødelagte liv, afsavn, misbrug osv.
Når hendes billede vinder en 1. pris i Unicefs konkurrence, er det selvfølgelig, fordi det er et væsentligt billede. Et godt fotografi er det, fordi det er en historie, der skal fortælles. Ikke for at forarge og skabe vrede. Snarere tværtimod. Billedet skal skabe forståelse og imødekommenhed. Det kræver selvfølgelig en del af modtageren af billedet – læseren.
Voldsomme fotografier skubber os tit væk. Vi kan ikke have det. Vi vil ikke konfronteres med al den ondskab og vold, der findes, magtmisbruget eller kulturer, der er så anderledes end os selv, at vi ikke forstår en døjt af det, vi ser.
Men det skal vi.
Så derfor, God Jul, hav’ nogle gode juledage, sved i køkkenet, roderi i familielivet og for meget mad og drikke.
Næste år vil fotografiet vælte ind over os. Tak for det.
Vi vil ikke konfronteres med al den ondskab og vold, der findes.
Se flere af Stephanie Sinclairs billeder på http://www.stephaniesinclair.com/iamcuba/
