0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som man behager

BJERG MØLLER JONATHAN
Foto: BJERG MØLLER JONATHAN
Foto
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Foto
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Paul McCartney 14. juni 1965 indspillede ’Yesterday’, anede han lidet om, hvor elsket og berømt hans sang ville blive.

Efter sigende den sang i musikhistorien, der er indspillet flest coverversioner af. ’Yesterday’ er så enkel og smuk, at McCartney, da han havde skrevet den, ikke kunne forstå, at den ikke var skrevet før.

Det er svært at være enkel og direkte.

Det er meget lettere at gøre udsagn indviklede og fuld af støj. Støj, som kan være sætninger, der vikler sig ind i hinanden med det resultat, at meningen forsvinder. Eller visuel støj, som fjerner ens opmærksomhed fra det, som fotografen vil fortælle.

For nogle år siden, da det lykkedes de japanske kameraproducenter at opfinde en betalbar zoom, anskaffede alle pressefotografer sig en 20-35 mm. Den er senere blevet til en 16-35 mm. En brændvidde, der er meget vidvinklet, og altså i stand til at ’presse’ meget ind på filmen eller den digitale chip.

De fleste fotografer kunne ikke stå for fristelsen, så de skruede helt op for blusset, det kunne ikke blive vidvinklet nok. Resultatet var indlysende en katastrofe, for kameraet er, i modsætning til hjernen, dumt. Så det billede, der kom ud af vidvinkeloptagelserne, svarede meget sjældent til det, som fotografen havde set, da han trykkede på knappen.

Alene af den grund, at vores øjne uden mindste anstrengelse er i stand til at zoome ud og ind. Det kan godt være, at den person, man i tankerne fokuserer på, står i den anden ende af lokalet – men det betyder ikke noget særligt for vores opfattelse af vedkommende. Det gør det til gengæld, hvis man ser igennem et kamera, for optikkens glas, som skal komprimere billedet ind i kameraet, kan ikke skelne på samme måde som hjernen. På billedet er den person, vi havde tankemæssig fokus på, bare en lille prik bagest i billedet, næsten ikke til at se.

At kunne udtrykke sig enkelt er ofte resultatet af, at man også er i stand til at udtrykke sig indviklet. For man kan ikke være enkel i sit udtryk, hvis man ikke ved, hvad man sorterer fra. Så behovet for, eller modet til, enkelhed er et resultat af en viden om elementernes indbyrdes betydning og forhold. Og resultatet af en tro på, at det er væsentligere i et billede at fortælle én historie godt, end to eller tre dårligt.

På Louisiana har man i månedsvis kunnet se den amerikanske fotograf Richard Avedons fotografier. De er intet mindre end formidable. Overvejende portrætter. Det ser så legende let ud, mange er taget meget tæt på, så godt som alle med hvid baggrund. Én af grundene til portrætternes styrke er Avedons egen styrke. Han vil ikke behage – hverken dem, han fotograferer, eller os, der skal se på billederne. Han vil tolke det, han ser, og ingen skal blande sig i det. Billederne er personlige, fordi Avedon i sin søgen altid formår at give et indblik i den portrætteredes personlighed, men også fordi billederne, som fotografier, er personlige. De er ganske enkelt godt fotograferet. Som når et maleri er godt malet.

Da fotograf Jonathan Bjerg Møller forleden kom tilbage fra kunstakademiet, brød han sig ikke om nærværende – fine – billede, han havde taget, og som endte på forsiden af Politikens kultursektion i fredags. »Det ligner hende ikke, sådan var situationen ikke«, sagde han. Det afstedkom en diskussion om, hvad vi nogle gange sorterer fra, fordi vi vil beskytte dem, vi har fotograferet.

Behagesyge er ikke alene ødelæggende for almindelige menneskelige relationer – for fotografer er behagesyge den tilstand, der sætter dømmekraft, inspiration og handlekraft ud af drift.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere