Walaa på fem år er bange for sin hovedpude, for raketangrebene kom jo som regel om natten, når Walaa skulle sove. Om dagen bygger hendes mor et lille hus af puder, så Walaa kan lære, at det ikke er dem, der er farlige. En hovedpude, der burde være noget trygt og blødt, er i stedet blevet synonym med fjenden for en lille syrisk pige. Og selv om hun er kommet i sikkerhed for raketterne i en flygtningelejr i Libanon, hænger frygten ved.
Ligesom den gør for alle de andre børn i krig eller på flugt fra den. Frygten kan de ikke flygte fra.


























