Omklædningen foregår på Dream Citys rådhus, hvor der snakkes livligt, mens alle smider tøjet, får skrevet startnummer på ryg og vom med sprittusch og malet lidt sjove striber på krop og/eller kønsdelene.
Det pynter alt sammen.
Enkelte får sig en ølbong, en tragt der fyldes med øl og holdes over hovedet, så det løber direkte ned i skakten. Andre gurgler hals i bitter eller sure fisk.
Emilia Sørensen, startnummer 33, skridter banen af sammen med flokken, mens hun forklarer, hvorfor hun synes, det er cool at gå og løbe rundt foran et par tusind festivalgæster, der glor nysgerrigt på hendes gyldne lød.
»Børn og unge kan nemt komme til at se mord og vold og porno. Men at se et helt almindeligt menneske nøgen, det er åbenbart grænseoverskridende«.
»Og det er derfor, vi skal gøre det«.
Ikke alle deltagere er lige så optagede af tanker om kropsforskrækkelse, blufærdighed og nypuritanisme.
Især blandt hannerne gælder kun en ting ...
... at komme først.
Og få det overstået.
Så der kan hoveres.
Og brovtes i kongestol for folk uden berøringsangst.
Mens taberen må stikke hovedet i busken.
