Ni dages fest, dans, kys og tyreløb skydes hver sommer i gang i den spanske by Pamplona.
San Fermin-festivalen er bedst kendt for sine tyreløb - men den er mere end det.
Politikens fotograf Jacob Ehrbahn var i med i 2012.
Når klokken slår 12, åbner den 204 timer lange festival. I det øjeblik en raket affyres fra rådhusets balkon, løfter alle deres røde tørklæder over hovederne og tager dem efterfølgende på.
Tilrejsende australiere og new zealændere har skabt en ny tradition, hvor de på åbningsdagen mødes på en særlig plads og kravler op på et springvand, hvorpå de springer ud for at blive grebet af deres venner.
Hver gang nogen kravler op, bliver de bombarderet med flasker. Traditionen er ulovlig, men det lader de festende sig ikke skræmme af.
'Show your tits for the boys!!!' Fest og kådhed griber hurtigt om sig i hele byen.
Men det er ikke kun en fest for de voksne - børnene har også deres traditioner. Hver morgen går et optog af kæmpefigurer gennem byen. Forrest går riddere og slår børnene med skumgummi-våben.
7. juli er der optog til ære for San Fermin - den helgen, som hele festivalen er opkaldt efter. Byens spidser - både religiøse og politiske - bærer figuren ud af San Fermin-kirken og igennem den gamle del af byen.
Nogle sørger for at mindes deres tyreløb for livet.
Festen er i fuld gang - allerede fire timer inden tyrene løber gennem Estafeta-gaden.
Byen er spækket med musik og dans i de ni dage, festivalen varer.
'Running of the Firebull' - hver aften klokken 22 bliver en 'tyr' sluppet løs fra pladsen foran byens rådhus, Plaza de Santiago.
I alt er 15 døde, siden de første løb blev beskrevet i 1924. Det er forbudt at røre ved tyrene, men for mange løbere er det en skalp, hvis man kan komme til at røre dyrenes horn. Her er tyrene på vej ind på tyrefægterarenaen.
Arenaen er Pamplona kan rumme 19.529 gæster og blev bygget i 1922.
De tyre, der løber gennem Pamplonas gader om morgene, er de samme, der lader livet ved aftenens tyrefægtning.
Om et år går det løs igen. Men man skal være ude i god tid, hvis man vil have tag over hovedet under festivalen - og ikke være en af de mange tusinde, der sover i byens gader.