0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Manu Brabo/AP/Associated Press
Foto: Manu Brabo/AP/Associated Press

En mand med sin søn i armene nær Dar El Shifa hospitalet i Aleppo, Syrien, oktober 2012. Drengen blev dræbt af den syriske hær.

Ramt - af den største sorg. Årets Pulitzerpris i fotografi går til fem Syrien-fotografer

Krigens ansigt. Dens sorg - og sår.

Familier, der flygter. Børn med våben. Mænd ramt i maven af skud.

Den prestigefyldte amerikanske pris, Pulitzerprisen, i kategorien nyhedsfotografi er netop blevet uddelt. I år gik den til fem fotografer fra nyhedsbureauet AP, der fik prisen for deres dækning af krigen i Syrien.

Fotograferne Rodrigo Abd, Manu Brabo, Narciso Contreras, Khalil Hamra og Muhammed Muheisen har ifølge juryen taget 'uforglemmelige billeder under ekstremt farlige vilkår'.

Krigen i Syrien har foreløbig kostet over 60.000 mennesker livet. Mange hundredetusinde er flygtet fra landet.

Pulitzer-prismodtagerne udpeges efter indstilling af en komité nedsat af Columbia University, New York.

Rodrigo Abd/AP/Associated Press
Foto: Rodrigo Abd/AP/Associated Press

Bilal på 11 år lærer, hvordan man sigter med en legetøjsgranat. Idlib, en by i det nordlige Syrien, marts 2012.

Rodrigo Abd/AP/Associated Press
Foto: Rodrigo Abd/AP/Associated Press

En kvinde græder efter at den syriske hær har bombet hendes hus i Idlib, marts 2012. Kvindens mand og to børn blev dræbt under angrebet.

Rodrigo Abd/AP/Associated Press
Foto: Rodrigo Abd/AP/Associated Press

Folk brænder billeder af præsident Assad under en demonstration i udkanten af Idlib, februar 2012.

Manu Brabo/AP/Associated Press
Foto: Manu Brabo/AP/Associated Press

Blod og brugt hospitalsudstyr på gulvet ud for en af bagdørene til Dar al-Shifa sygehuset i Aleppo, Syrien, oktober 2012.

Narciso Contreras/AP/Associated Press
Foto: Narciso Contreras/AP/Associated Press

En snigskytte fra oprørerne sigter på en syrisk militærstilling. Aleppo, oktober 2012.

Rodrigo Abd/AP/Associated Press
Foto: Rodrigo Abd/AP/Associated Press

En familie flygter fra de hårde kampe mellem oprørerne og regeringstropperne i Idlib i marts 2012.

Narciso Contreras/AP/Associated Press
Foto: Narciso Contreras/AP/Associated Press

Nattemørket sænker sig over et område af Aleppo, kontrolleret af oprørsstyrkerne. Bygningerne blev ødelagt af luftangreb en uge tidligere. November 2012.

Manu Brabo/AP/Associated Press
Foto: Manu Brabo/AP/Associated Press

Syriske flygninge krydser grænsen til Tyrkiet over Orontes floden, nær landsbyen Hacipasa, december 2012.

Manu Brabo/AP/Associated Press
Foto: Manu Brabo/AP/Associated Press

Fordrevne syriske mænd venter på at få udleveret mad i en flygtningelejr nær byen Azaz, oktober 2012.

Narciso Contreras/AP/Associated Press
Foto: Narciso Contreras/AP/Associated Press

Tanks har bombet en lejlighed til ukendelighed i bydelen Karm al-Jabel i Aleppo, oktober 2012.

Manu Brabo/AP/Associated Press
Foto: Manu Brabo/AP/Associated Press

En såret kvinde forlader Dar El Shifa hospitalet i Aleppo september 2012. Adskillige civile syrere blev dræbt af skud i byen den dag, heriblandt fire børn.

Narciso Contreras/AP/Associated Press
Foto: Narciso Contreras/AP/Associated Press

En oprører rækker armen i vejret som en sejrsgestus efter at have affyret et missil mod en bygning, hvor syriske pro-Assad-styrker holdt sig skjult under voldsomme kampe i Jedida distriktet i Aleppo, november 2012.

Narciso Contreras/AP/Associated Press
Foto: Narciso Contreras/AP/Associated Press

Skrigende af smerte transporteres en hårdt kvæstet kvinde til hospitalet, efter at en artillerigranat eksploderede nær et bageri i Aleppo, oktober 2012.

Khalil Hamra/AP/Associated Press
Foto: Khalil Hamra/AP/Associated Press

Mahmoud, en 21-årig palæstinenser bosiddende i Syrien, ligger på et felthospital, efter han blev fundet med tre skudsår i udkanten af Aleppo. Mahmoud fortæller, at han som den eneste overlevede en massakre, hvor han og 10 andre mænd fik bind for øjnene og blev slået og skudt på. August 2012.

Rodrigo Abd/AP/Associated Press
Foto: Rodrigo Abd/AP/Associated Press

Ahmed sørger over sin far, som blev dræbt af en snigskytte fra den syriske hær i Idlib i det nordlige Syrien, marts 2012.

Muhammed Muheisen/AP/Associated Press
Foto: Muhammed Muheisen/AP/Associated Press

Abdullah på ti år fik sine forbrændinger under et luftangreb og er flygtet med sin familie til en lejr ved landsbyen Atmeh, december 2012.

Khalil Hamra/AP/Associated Press
Foto: Khalil Hamra/AP/Associated Press

Soldater fra oprørsstyrkerne i et hus i udkanten af Aleppo, juni 2012.

Narciso Contreras/AP/Associated Press
Foto: Narciso Contreras/AP/Associated Press

En civil syrer er faldet om på gaden efter at være blevet ramt af et skud i maven fra en af hærens snigskytter nær frontlinjen i Bustan al-Qasr- kvarteret i Aleppo, oktober 2012.

Manu Brabo/AP/Associated Press
Foto: Manu Brabo/AP/Associated Press

En mand lyser med sin lommelygte på liget af en syrer, dræbt da hæren beskød en kirkegård i Aleppo, oktober 2012.

Læs mere

Annonce