0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Nogle weekender får bystranden i Lima besøg af over 40.000 mennesker. Det er en del, når sandstrækningen ikke er mere end en kilometer lang.

Åhhrrr, hvor fanden lagde jeg nu lige mit håndklæde?

.

Synes du, at de danske strande er overfyldte?

Måske er der alligevel ikke tale om det store problem, når man har set billederne fra millionbyen Limas eneste bystrand.

Rodrigo Abd, der står bag fotoserien, er fotograf hos nyhedsbureauet AP.

I 2013 modtog han sammen med fire andre fotografer den amerikanske Pulitzerpris - dog for billeder i en helt anden genre, nemlig deres dækning af borgerkrigen i Syrien.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Med så mange mennesker kan der - selv ude i havet - være pænt fyldt op. Nogle medbringer derfor egen swimmingpool.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Hvis det skulle glippe med at komme hjem med en gedigen omgang solstik, kan man altid kompensere med et billede af sig selv. Til hest for eksempel.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Eller ... et feriefoto fra dengang man tilbragte en uge på det der eksklusive cruiseskib.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Det koster to dollar at komme frem og tilbage med bussen til Limas Agua Dulce-strand. Før der blev anlagt veje i 1960'erne, havde de fleste mennesker i Lima slet ikke mulighed for at komme til vandet.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Efter vejene kom til, havde hovedstadens velhavende pludselig ikke bystranden for sig selv. Så de holder nu til på private strande syd for byen.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Livredderen har to - relativt uoverskuelige - opgaver: Holde øje med virvaret i vandet for se, om nogen har brug for hjælp. Og så passe alle de børn, der er blevet væk fra deres familie på land.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Blandt indbyggerne i Lima findes mange, der ikke er de stærkeste svømmere. Her er en ung kvinde blevet reddet op af vandet.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Cool våd-hårs-frisure ...

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Og en hurtig brydekamp i sandet.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Der er varmt på Agua Dulce. Og blandt de 40.000 badegæster findes i hvert fald én, der også er varm på nogen: »Jeg elsker dig, Alfonzo«, står der skrevet i sandet.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Hvis man mest af alt bare er sulten, er hjælpen at finde i vandkanten - her i form af et læs af pølser indbagt i brød, de såkaldte Caramandunga'er.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Eller en snild omgang ferskner på dåse.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Aftenen falder på. Den medbragte pool tømmes.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Tøjet kommer på igen.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Og ligesom på Roskilde Festival kommer en del ting IKKE med hjem, når 40.000 mennesker beslutter sig for at forlade et sted.

Rodrigo Abd/AP
Foto: Rodrigo Abd/AP

Men næste morgen er folk tilbage i Agua Dulces gråbrune sand. For hvor skal de ellers tage hen?

Annonce