0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark
Foto: fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark

To Thylejr-deltagere flygter fra lokale beboere under kirkebesættelsen.

Sådan endte hippiernes sommerlejr

I sommeren 1970 samledes flere tusinde mennesker i Thy-lejren for 'at leve i kærlighed og fællesskab'.

Nogle kilometer fra lejren lå den lokale Hjardemål Kirke - og en aktion mod den spiller en væsentlig rolle i Peter Øvig Knudsens nye bog 'Hippie 2'.

Natten til 31. august 1970 brød 15 lejrdeltagere ind i kirken ved hjælp af en falsk nøgle - lavet ved hjælp af et aftryk i tyggegummi af den originale.

De barrikaderede sig indefra med medbragt tømmer og pigtråd og rullede faner ud ad glughullerne i kirketårnet med påskriften: 'Alverdens folk - foren jer'. Aktionen var ifølge besætterne både ment som et kunststykke og en politisk markering.

Præsten i Hjardemål tog det roligt og mente som udgangspunkt, at man bare skulle lade hippierne sidde. De måtte vel komme ud på et tidspunkt. Men lokalbefolkningen, der ellers havde set med forholdsvis overbærende øjne på Thy-lejren, blev så rasende over aktionen, at de stormede kirken. Til sidst måtte politiet decideret træde ind og beskytte besætterne mod at blive lynchet af tilstrømmende nordjyder, ikke mindst en massiv gruppe fiskere fra Hanstholm.

Ifølge Øvigs bog vendte kirkebesættelsen for alvor stemningen mod Thy-lejren. Og dét selv om aktionen blev udført af en autonom gruppe - hovedparten af lejrdeltagerne var hverken med i planlægningen eller udførelsen.

I løbet af august og september forlod langt de fleste lejrdeltagerne marken i Thy. Da kommunen og politiet i slutningen september besigtigede området var kun 30-40 beboere tilbage.

Fra Husfilms film 'Hjardemål'
Foto: Fra Husfilms film 'Hjardemål'

Hjardemål Kirke, mandag 31. august 1970. Billedet af en af kirkebesætterne er fra filmen, som aktionsdeltagerne optog med medbragte kameraer.

Fra bogen: Tage Jensen
Foto: Fra bogen: Tage Jensen

Præsten ved Hjardemål Kirke, Jens Meng Sørensen, er kravlet op ad en stige og forsøger at forhandle med besætterne.

Fra filmen 'Hjardemål'
Foto: Fra filmen 'Hjardemål'

Besætternes udsigt fra kirketårnet. I begyndelsen er der stille. Så begynder flere og flere biler at køre ned mod kirken.

fra filmen 'Hjardemål'
Foto: fra filmen 'Hjardemål'

Det bliver klart for besætterne, at de lokale strømmer til. "Til sidst kunne man nærmest ikke se kirkegården - kun en masse mennesker med opadvendte ansigter", har en af aktionsdeltagerne siden fortalt.

Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark
Foto: Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark

Og under det hele filmede aktionsgruppen alting - blandt andet fra fra glughullerne i kirketårnet.

Fra filmen 'Hjardemål'
Foto: Fra filmen 'Hjardemål'

Politiet anskuede i begyndelsen aktionen med ro og mødte kun sparsomt op.

Fra bogen
Foto: Fra bogen

En gruppe lokale beslutter, at når politiet ikke vil gribe ind, så vil de! Fiskepakker Bent Kristensen afmonterer døren ind til våbenhuset.

Fra bogen: Poltoto/Erik Friis
Foto: Fra bogen: Poltoto/Erik Friis

Fiskere og andre lokale bryder herefter gennem barrikaderne og trænger ind i kirkerummet.

Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark
Foto: Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark

Med Bent Kristensen i front forsøger lokale beboere at hamre en rambuk gennem den barrikaderede lem til kirkeloftet, hvor besætterne har forskanset sig.

Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark
Foto: Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark

Bent Kristensen bæres bevidstløs ud af kirken efter at være blevet ramt i hovedet af slag fra en jernstang, da han forsøgte at trænge op gennem kirketårnslemmen.

Fra bogen: Tage Jensen
Foto: Fra bogen: Tage Jensen

Den sårede Bent 'Jernstang' Kristensen, som han siden blev kaldt, er kommet til bevidsthed og afventer ambulancens ankomst.

fra filmen 'Hjardemål'
Foto: fra filmen 'Hjardemål'

Det antages, at der på et tidspunkt havde forsamlet sig over 1.000 mennesker uden for kirken.

fra bogen: Tage Jensen
Foto: fra bogen: Tage Jensen

Repræsentanter fra Thy-lejren møder op for at forklare den vrede forsamling, at lejrledelsen intet kender til aktionen. Men forgæves. Her truer en lokal mand kvindelig Thylejr-beboer væk fra området ved kirken.

Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark
Foto: Fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark

Langt ud på dagen beslutter politiet at forsøge at bruge tåregas mod besætterne i kirketårnet.

fra filmen 'Hjardemål'
Foto: fra filmen 'Hjardemål'

Politibetjente gør klar til at storme kirken - efter at have affyret tåregassen.

Fra bogen
Foto: Fra bogen

En af politiets tåregasgranater bliver smidt retur af besætterne.

fra filmen 'Hjardemål'
Foto: fra filmen 'Hjardemål'

"Vi var afsindigt bange på det her tidspunkt", har en af deltagerne siden sagt om situationen. "Udenfor var samlet hundredevis af vrede lokale, der truede med at slå os ihjel".

fra bogen: Polfoto/Erik Friis
Foto: fra bogen: Polfoto/Erik Friis

Til slut trænger politiet ind i tårnet, anholder de 15 besættere og fører dem ud gennem den rasende folkemængde.

fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark
Foto: fra bogen: Tage Jensen/Scanpix Denmark

En af hovedkræfterne bag aktionen, Peter Louis-Jensen, smiler som den eneste til fotografen.

Fra bogen
Foto: Fra bogen

21. april året efter dømmes de 15 besættere af Hjardemål Kirke i retten i Thisted. De får 25 dagbøder af 25 kroner - og overrasker både de lokale tilskuere og pressen ved at møde op både velklædte og nyklippede.

Annonce