De danske soldater har rømmet militærlejren Camp Price i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Det er de danske kampsoldater, som i dag trækkes hjem fra Afghanistan. Der vil fortsat være 300 danske soldater i Afghanistan. Den danske kampvognsdeling bliver blandt andet i Afghanistan, men rykker til Camp Bastion.
Oprindeligt var planen for den danske indsats i Afghanistan, at det danske infanteri ikke skulle forlade landet før udgangen af 2014. Men den plan blev ændret, fordi det blev vurderet, at den afghanske hær selv var i stand til at overtage ansvaret for sikkerheden i Gerehsk. Derfor trækkes kampsoldaterne tilbage før tid.
Alt udstyret pakkes ned i store containere.
De danske soldater har haft base i Camp Price-lejren, som har fungeret som bastion og hjem for adskillige danske soldater gennem de seneste 12 år.
Krigen i Afghanistan begyndte 7. oktober 2001 som en reaktion på terrorangrebet 11. september 2001 mod World Trade Center i New York, USA.
Militærudstyr er parat til at blive pakket sammen eller skrottet.
Krigen mod Taleban blev ført an af USA og Storbritannien i 2001, som indledte invasionen med luftbombardementer.
14. december 2001stemte et stort flertal i Folketinget på nær SF, Enhedslisten og socialdemokraterne Thomas Adelskov og Lissa Mathiasen for loven B 37 – 'dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan'. Dermed blev Danmark en officiel del af krigsindsatsen i Afghanistan.
USA indleder 7. oktober 2001 krigen mod Talebanstyret i Afghanistan. 200 amerikanske specialstyrker kastes 19. oktober 2001 ned med faldskærm som de første i landkrigen mod Taleban.
Invasionen af Afghanistan fjernede Taleban-styret fra magten, men det udryddede på ingen måde Taleban eller al-Qaida, som de vestlige styrker efterfølgende har kæmpet mod.
Den hvide container med det forladte køkken er KFUM's soldaterhjems cafe, som plejer at være hjertet i lejren.