Laamb er den senegalesiske version af brydning og nedstammer fra rituelle manddomsprøver.
I Senegals nationalsport nøjes bryderne ikke med at tage hårdt fat, men tyer til sort magi, forbandelser og beskidte tricks, og reglerne er simple: Første mand i jorden - enten hovedet, ryggen eller begge hænder og knæ - har tabt.
Her møder kvægpassere fra landet, tidligere kriminelle og fattige ghettodrenge sønner af tidligere mesterbrydere af alle etniciteter.
Når de indleder karrieren, skifter bryderne ofte navn som en hyldest til deres idoler. Derfor er der både en Tyson, en Tyson 2, en Nelson Mandela og en Drogba blandt nuværende brydere.
Billederne i serien er taget af Peter Alsted og Kristoffer Hegnsvad, der står bag dokumentarfilmen 'Laamb'. Filmen havde premiere under CPH:DOX i 2013.
Brydeformen Laamb er Senegals nationalsport.
Det er en ældgammel tradition, hvor de unge mænd i landsbyerne kæmpede om afgrøder, dyr og æren til fester under høstsæsonen.
De franske koloniherrer kaldte den voldsomme brydeform La Lutte, der slet og ret betyder kampen.
I dag har kampformen udviklet sig til en kommerciel sport …
… med fyldte stadioner, tv-stjerner og præmiesummer helt op mod 1,5 mill. kroner.
Tusinder af unge senegalesiske mænd drømmer om at blive den næste store mester.
Der findes flere brydeskoler rundt omkring i Senegal. I Dakar er skolen Ndakaru fra bydelen Medina berømt.
Youssou er et af talenterne. Han bor på et lille værelse sammen med sine forældre.
Laamb har slægtskab til brydningen fra antikkens olympiske lege og japanernes sumobrydning …
… men kan med sine benspænd og kast også vække minder om jiu-jitsu.
I de professionelle kampe bliver brydningen nu suppleret med boksning. Der er ingen handsker, ingen hjelme og ingen tandbeskyttere.
Første mand i jorden har tabt. Det betyder at enten hovedet, ryggen eller begge hænder og knæ er i jorden.
Bryderne går i ringen kun iført et lille lændeklæde.
De vil som det første ofte cirkle om hinanden mens de laver lewato …
… en hånddans, der nærmest er en rituel del af sporten, hvor man forsøger at få et greb eller holde den anden på afstand uden at bruge kræfter.
Der brydes i skolegården, i markerne og på gaderne. Unge drenge drømmer om at blive stjerner. Ligesom boksning i USA, er brydning et håb for de mindre bemidlede.
Senegal har 13,3 millioner indbyggere (2,7 millioner bor i Dakar). Arbejdsløshedsraten er 48 pct. 50,3 pct. af befolkningen over 15 er analfabeter. 54 pct. lever under fattigdomsgrænsen. Her ses downtown Dakar.
Brydning kan være en vej ud af fattigdom, men det er de færreste, der slår igennem, så de kan leve af det. Virkeligheden er, at de fleste af de unge brydere på Ndakaru vil kun få småpræmier som ris og olie ud af deres karriere.
Intet sted trives stammereligionernes overtro som i brydesporten, og hver bryder har deres egen heksedoktor, en marabout, der hjælper bryderen med at have magien på sin side og beskytte sig mod modstanderens sorte magi.
Bryderen Ndoff fra Ndakaru hælder magisk vand over sig selv. Mystiske væsker, kropsmaling og hemmelige skrifttegn hører til standardrepertoiret. Men nogle skal også løbe rundt om stadion i en enkelt badesandal eller slå et æg ud i skridtet før kamp.
En dygtig bryder er resultatet af et stort talent og mange års træning, men mange mener, at en brydekamp bliver afgjort af bryderens evne til at efterleve en dygtig marabouts instruktioner.
Laamb har et engageret publikum.
De medbringer ofte håndtegnede skilte af deres favoritbryder og farver ansigterne.
Publikum synger, råber og kaster med mystiske forbandelser i små poser eller med kondomer med diverse kropsvæsker.
Bliver det for meget, skrider politiet ind. Til nogle kampe er der et lille afkølingsområde, hvor lidt for engageret publikum kan puste ud eller blive venner efter at være kommet op at skændes.
Det kræver mod, teknik og penge til magi at slå igennem. Og det kræver enorm muskelmasse. Ndoff er med sine 193 cm og 93 kg ikke helt stor nok endnu. For at tage de 30-40 kg på, han mangler for at bryde med de største mestre er steroider en overvejelse: »Jeg ved godt, at steroider har bivirkninger«, siger Ndoff, »men har jeg råd til dem og bliver jeg champion, har jeg vel også råd til en læge«.
De 2-3 bedste brydere i landet træner i Europa og USA op mod store kampe. Der er bedre træningsforhold. De unge brydere fra Ndakaru vil gerne til Vesten, men kun for at komme større tilbage til Senegal for at vinde penge og berømmelse.