Mørke måneder venter os.
Carsten Ingemanns billeder, der første gang blev vist sidste år på udstillingen ’Uden for myldretid’, er også mørke.
Mildest talt.
Fotografen har været i alle egne af Danmark og taget billeder af by og land, når der er lukket og slukket. Sort og smukt.
Og sjældent:
»Ofte er jeg blevet skuffet, fordi der næsten altid er lys, som rammer øjet. Selv i de tyndest befolkede områder ligger der et svagt skær i horisonten. Mørke er en mangelvare«, siger Carsten Ingemann, der er tidligere Jyllands-Posten-fotograf.
I mange år boede han i lyset fra københavnske gadelamper, men er nu flyttet ud for enden af en midtjysk landevej. Hvor der i dén grad er dunkelt.
Og stille. Og inspirerende:
»Det mørke Jylland, siger man. Jeg har aldrig forstået, hvorfor det skulle forestille at være noget dårligt. At kunne gå ud ad en dør i bælgravende mørke og efter få minutter blive bombarderet af en stjernehimmel på en kold nat er for mig et særligt privilegium«, siger Carsten Ingemann.
Men selvfølgelig rummer mørket også den lurende uhygge, indrømmer han: »Indimellem har jeg mig da følt mig forfulgt, når jeg gik og fotograferede - af noget, jeg ikke vidste, hvad var. Nedstirret af dyr, jeg ikke kunne se. Ens sanser skærpes derude i mørket. Jeg har bestemt fået mine adrenalinkick under det her projekt«.
Øjnene i natten på det første billede er i øvrigt en flok fårs. Sønderjyske. Venligsindede.
Måske.
Thyholm, september 2012.
Thyholm, september 2012.
Hørdum, maj 2012.
Stenbjerg, januar 2012.
Store Vildmose, oktober 2012.
Nørre Vorupør, august 2012.
Nørre Vorupør, 2012.
Blåvandshuk, oktober 2012.
Skiveren, april 2012.
Hørdum, maj 2012.
Vang, Bornholm, august 2012.