0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
William Douglas
Foto: William Douglas

1940: 16. april føder kronprinsesse Ingrid Danmark en ny prinsesse på Amalienborg. Prinsessen, der 14. maj bliver døbt i Holmens Kirke i København, er kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrids førstefødte. Kronprins Frederik bærer her den få uger gamle prinsesse ned til bilen, der kører den kongelige familie til kirken. Den nye prinsesse får navnet Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid.I 1940 var Christian X konge, og hans daglige rideture gennem hovedstaden genoptog han få dage efter den tyske besættelse af Danmark 9. april. Under besættelsestiden blev kongen et vigtigt nationalt symbol.

75 år, 75 billeder: Her er dit liv, dronning!

Se ét fotografi for hvert år i dronning Margrethes liv. Fra spæd over smøgrygende student til fuldvoksen regent - og sammen med Elvis Presley.

Polfoto
Foto: Polfoto

1941: På billedet her kronprinsesse Ingrid med prinsesse Margrethe på armen. 1941 var året, hvor kong Christian X holdt sin første radiotransmitterede nytårstale for befolkningen. Det skete i forbindelse med nytårstaflet 1. januar, hvor han med henvisning til den tyske besættelse blandt andet sagde: »Jeg er overbevist om, at alle forstår øjeblikkets alvor, og det gælder nu mere end nogensinde, at alle optræder fuldt ud korrekt under de forhold, hvorunder vi befinder os...«.

Polfoto
Foto: Polfoto

1942: Som barn i kongehuset starter oplæringen i offentlig optræden tidligt. Her får den to-årige prinsesse Margrethe overrakt blomster af en jævnaldrende ved et arrangement. I 1942 red kong Christian X fortsat sine daglige rideture gennem hovedstaden. Han havde flere forskellige ruter, men den hyppigste gik ad Fredericiagade, Bredgade, Grønningen, Østerbrogade (senere Dag Hammarskjölds Allé), Classensgade, Østbanegade, rundt om Kastellet, Esplanaden, St. Kongensgade og til sidst Fredericiagade. 19. oktober 1942 faldt kongen af hesten under sin sædvanlige morgenridetur på Esplanaden. Kongen kom sig aldrig helt efter styrtet og kom derfor ikke ud at ride igen.

Polfoto
Foto: Polfoto

1943: Tre-årige prinsesse Margrethe går tur med sin barneplejerske på Langelinje i København. 29. august omringede tyske tropper Sorgenfri Slot, hvor kongefamilien boede. Garderne blev afvæbnet, og kong Christian X var frem til 6. oktober at betragte som fange på Sorgenfri, men flyttede senere ind på Amalienborg, hvor han efter hærens opløsning fik politiet som vagter omkring slottet.

Holger Damgaard
Foto: Holger Damgaard

1944: Prinsesse Margrethe bliver trukket ind i porten på Amalienborg af en barnepige og væk fra gratulanter, der er mødt frem for at lykønske prinsessen på hendes 4-års fødselsdag.29. april fødes prinsesse Benedikte.19. september opløste den tyske besættelsesmagt det danske politi og satte store dele af korpset i tyske koncentrationslejre. På Amalienborg kom det til en timelang ildkamp mellem Amalienborgs politi og omkring 100 tyske marinesoldater. Tyskerne undskyldte siden hen og forklarede, at det aldrig havde været planen, at kongens politivagter skulle afvæbnes.

Polfoto
Foto: Polfoto

1945: Prinesse Margrethe i Stockholm til Svenska Flaggans Dag.4. maj om aftenen bliver Danmark befritet og 5. maj holder kong Christian X en tale i radioen, hvor han blandt andet siger: »Vi kan nu frit hejse vort gamle flag og selv tage vare på vores egne forhold. Det danske folk har i disse år holdt ubrydeligt sammen, og jeg vil derfor på denne dag udtale en varm tak for dette sammenhold, der har givet os styrke til at komme gennem alle trængslerne«.

Polfoto
Foto: Polfoto

1946: Kronprinsesse Ingrid med den lille nyfødte prinsesse Anne-Marie, der blev født 30. august. På skødet af kronprins Frederik sidder prinsesse Benedikte, mens prinsesse Margrethe sidder ved siden af sin mor. Fra Batteriet Sixtus blev der affyret 21 skud, som er den officielle salut for fødsler i kongehuset.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1947: Prinsesse Margrethe er sammen med sine forældre til med forældre til Fagenes Fest.21. april samme år dør Christian X og Frederik IX bliver konge. Kong Frederik IX's valgsprog var »Med Gud for Danmark« - det er første gang, at Danmark bliver nævnt i en dansk konges valgsprog.

Polfoto
Foto: Polfoto

1948: Kong Frederik IX, prinsesse Margrethe og dronnning Ingrid til søsætning af skibet 'Kronprinsesse Ingrid', der sejlede mellem Esbjerg og Newcastle i England.Samme år kommer dronning Ingrid og prinsesserne Margrethe og Benedikte lettere til skade, da de med dronningen bag rattet forulykker i en stor Ford Mercury i et regnglat fære i nærheden af Gråsten Slot 14. juli.

William Douglas
Foto: William Douglas

1949: Prinsesse Margrethe spankulerer forbi Politikens Hus i Vester Voldgade. Det er året, hvor kongeparret for første gang udtaler sig som privatpersoner i forbindelse med en børneudsendelse i radionen. Politiken refererer fra udsendelsen, hvor den otteårige prinsesse Margrethe også bliver interviewet. Hun og hendes kammerater har opført en teaterudgave af 'Svinedrengen' på slottet, og prinsessen bliver spurgt, hvorfor hun skal spille rollen som svinedrengen og ikke prinsessen. Hun svarer: »Nej. Det ville jeg ikke, for så var det kun mig, de lagde mærke til. Prinsessen blev spillet af en pige, som kunne lave sin stemme så vigtig, rigtig som en prinsesse«.

Jacob Maarbjerg
Foto: Jacob Maarbjerg

1950: Repræsentanter fra et engelsk militærorkester hilser på kongeparret og prinsesse Benedikte og Margrethe på Fredensborg Slot. I oktober besøger den britiske statsmand Winston Churchill Danmark. Under opholdet bor han hos kongeparret på Fredensborg Slot, hvor han som gæst af betydning får lov til at ridse sit navn og datoen for besøget i en af slottets ruder.

Polfoto
Foto: Polfoto

1951: I maj aflægger kongeparret officielt besøg i Storbritannien og besøger blandt andet et socialt boligbyggeri nær Windsor. Under opholdet bliver kong Frederik IX slået til ridder af Hosebåndsordenen på Windsor Slot af den britiske kong George VI. På billedet venter de tre danske prinsesser på stationen på deres hjemvendte forældre.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1952: 30. juni sejler kong Frederik IX med kongeskibet ’Dannebrog’ til Grønland. Det er blot anden gang i løbet af to århundreder, at en dansk konge besøger Grønland, og første gang 'Dannebrog' sejler så lang en strækning. Dronning Ingrid flyver til Grønland et par uger senere, mens de tre prinsesser tilbringer sommeren i jagthytten i Trend. Kongen har grønlandske nationaldragter med hjem til hele familien. De præsenteres i haven på Graasten Slot, hvor Benedikte får en nyser. Prinsessernes farmor dronning Alexandrine dør 28. december, 73 år gammel.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1953: Sammen med Grundloven af 1953 følger tronfølgeloven, der gør det muligt at få kvindelig arvefølge. Siden 1448 havde der ellers udelukkende siddet konger med navnene Christian og Frederik på tronen, men prinsesse Margrethe bliver med loven tronfølger, og den hidtidige arvtager til tronen prins Knud får titel af arveprins. Her ses prinsesse Margrethe - nu tronfølger - i Fredensborg Slotspark.

Jacob Maarbjerg
Foto: Jacob Maarbjerg

1954: Der var kongeligt besøg til forestillingen 'Hamlet' på Kronborg i Helsingør. Fra venstre prinsesse Margrethe, dronning Ingrid, kong Gustav 6. Adolf, kong Frederik og dronning Louise. Samme år var Den etiopiske kejser Haile Selassie sammen med sin søn og svigerdatter på officielt besøg i Danmark i november, hvor kejseren bl.a. kørte i guldkaret gennem København, hvor omkring 100.000 vinkende københavnere havde taget opstilling.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1955. Prinsesse Margrethe går først i lilleskole på Amalienborg og fra 1949 på Zahles Skole. Som 15-årig i 1955 forlader hun Danmark for at blive elev i et år på kostskolen North Foreland Lodge i Hampshire i Storbritannien.

Polfoto
Foto: Polfoto

1956: Prinsesse Margrethe dyrker sammen med sin morfar, Kong Gustav Adolf, interessen for arkæologi - her i San Giovenale i Italien, i en etruskerudgravning.Det er samtidig året, hvor tronfølgeren for første gang deltager i den kongelige nytårskur og i det efterfølgende taffel.

Polfoto
Foto: Polfoto

1957: Prinsesse Margrethe på indkøbstur med sin mor Dronning Ingrid i Vester Voldgade. Samme år aflægger den nye britiske regent statsbesøg i Danmark. Under dronning Elizabeth og prins Philips besøg deltager prinsesse Margrethe for første gang i alle de pligter og ceremonier, der hører med til et statsbesøg.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1958: Prinsesse Margrethe fotograferet i sin lejlighed på Amalienborg kort før hendes 18-års fødselsdag. PÅ fødselsdagen blev hun optaget i Statsrådet og overværer senere på året åbningen af Folketinget sammen med sine forældre.

Tage Christensen
Foto: Tage Christensen

1959: Prinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne Marie i vinterfrakker - formentlig på vej på skiferie i Norge. 17. juni bliver tronfølgeren student fra 'Privatgymnasiet Amalienborg' med karakteren mg i gennemsnit. Det første halvandet år var prinsesse Margrethe den eneste elev i gymnasiet, men midt i 2.g blev veninden Birgitta Juel (nu Hillingsø) koblet på.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1960. Tre nordiske prinsesser - Margrethe af Danmark, Astrid af Norge og Margaretha af Sverige - besøger Californien i USA. Programmet omfatter bl.a. et besøg i Paramounts filmstudier i Hollywood, hvor de møder Elvis Presley. Ekstra Bladet skriver 7. juni, at man jo godt kunne »have undt prinsesserne en Cary Grant eller Clark Gable, men rock-og-rul-idolet er den eneste, der i øjeblikket indspiller film i det kriseramte Hollywood«. Dronning Margrethe har også siden udtalt, at hun hverken brød sig om Elvis eller hans musik.

Erik Friis
Foto: Erik Friis

1961: Tronfølgeren følger studier i arkæologi (Diploma in Prehistoric Archaeology) ved University of Cambridge, England i efteråret 1960 og foråret 1961. 7. september 1961 begynder prinsesse Margrethe at studere statskundskab i et år på Aarhus Universitet. I det år er hun bosat på et kollegium i Universitetsparken. Her ses prinsesse Margrethe på kollegiet i Århus.

Erik Friis
Foto: Erik Friis

1962: Prinsesse Margrethe til Rebild-fest med blandt andre USA's senere præsident Richard Nixon (1969-1974) og daværende statsminister Jens Otto Krag.I november og december rejser prinsesse Margrethe til Afrika for dels at besøge Kairo i Egypten og dels deltage i de skandinaviske arkæologiske udgravninger nær Wadi Halfa i Sudan.

Jacob Maarbjerg
Foto: Jacob Maarbjerg

1963: Kong Frederik IX, prinsesse Benedikte, dronning Ingrid, prinsesse Irene af Grækenland, tronfølger prinsesse Margrethe, fotograferet på Amalienborg i forbindelse med forlovelsen mellem prinsesse Anne Marie og kronprins Konstantin.Samme år rejser prinsesse Margrethe fire måneder til Frankrig for at udvide sine sprogkundskaber og studere ved Sorbonne Universitet i Paris. Senere på året tager hun på en længere rejse til Østen, hvor hun bl.a. besøger Iran, Indien, Thailand, Hongkong og Japan.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1964. En tv-udsendelse lægger nærmest gaderne øde i Danmark i 35 minutter om aftenen søndag 12. april. Her inviterede tronfølgeren tv-seerne ind i sin lejlighed og fortalte om sit liv.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1965: Prinsesse Margrethe, dronning Ingrid og kong Frederik ved prinsesse Benediktes 21-års fødselsdag. I februar flytter prinsesserne Margrethe og Benedikte i egen lejlighed i Christian IX's palæ. Om sommeren følger tronfølgeren et par måneder studier i statskundskab og sociologi ved London School of Economics.

Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

1966: 2. september bringer Ekstra Bladet en forsidehistorie om muligheden for at prinsesse Margrethe forlover sig med en fransk greve. Statsminister Jens Otto Krag bekræfter over for offentligheden, at tronfølgeren har forlovet sig med den franske greve Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat. Prinsesse Margrethe hentede sin udkårne, grev Henri de Laborde de Monpezat, sekretær ved den franske ambassade i London, i lufthavnen, da han kom til landet på sit første besøg.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1967: 10. juni bliver parret viet til hinanden i Holmens Kirke i København. Her ses de på Amalienborg Slotsplads efter brylluppet. En omtumlet politisk situation i Grækenland gør, at den danske regering - diplomatisk, men utvetydigt - råder den græske kong Konstantin og dronning Anne-Marie til at holde sig væk fra brylluppet

Erik Gleie
Foto: Erik Gleie

1968: Dronning Margrethe præsenterer sin nyfødte, prins Frederik. han fødes 26. maj. Samme år indvier tronfølgerparret deres nye fælles hjem i Christian IX's palæ på Amalienborg 1. februar 1968 med et selskab for prinsesse Benedikte og prins Richard, der blev gift 3. februar i Fredensborg Slotskirke.

Jacob Maarbjerg
Foto: Jacob Maarbjerg

1969: Prinsesse Margrethe beundrer en bronze-statue på kunstudstillingen Charlottenborg.I februar rejser tronfølgerparret til Nepal inviteret af kronprins Birendra Bir Bikram. I lufthavnen modtages parret af officielle repræsentanter, blomsterpiger og den danske hippie Sonja, der havde plukket en orkide til prinsessen. Sonja fortalte til Ekstra Bladet (3. februar 1969): » ... at hun var i Nepal for at ryge hash og få et lille trip. Hun syntes Nepal var et dejligt sted, men mente i øvrigt, at det var nemmere at købe hash på Nikolaj Plads«. Prins Joachim bliver født 6. juni.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1970: Kong Frederik og dronning Ingrid på rejse til Kenya. Dronning Ingrid fejrede undervejs sin 60-års fødselsdag. Her er hun sammen med prinsesse Anne Marie og tronfølgeren prinsesse Margrethe i Keekorok Lodge i Kenya, hvor prinsesse Anne-Marie filmer masaier.Samme år tegner tronfølgeren for første gang årets julemærke. Også i 2003 tegnede dronning Margrethe årets julemærke.

Polfoto
Foto: Polfoto

1971: Prinsesse Margrethe med sin familie på ferie i Frankrig. Tidligere på sommeren, i juni, fik tronfølgerparret for første gang lov til at låne kongeskibet 'Dannebrog' af kongen. De besøgte Færøerne, som prinsesse Margrethe på det tidspunkt har besøgt flere gange. Det er første besøg for prins Henrik.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

1972: I januar dør kong Frederik IX, og tronfølgeren bliver til dronning. Statsminister Jens Otto Krag udråber den nye dronning - Margrethe II, fra balkonen på Amalienborg. I sin første nytårstale siger dronningen i forbindelse med tilslutningen til det daværende EF (nu EU, red.): »Jeg udtrykker et inderligt håb om og en tro på, at det bedste i dansk ånd og kultur vil formå ikke blot at hævde sig, men også at bidrage positivt til nationernes samarbejde«

Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

1973: Kronprins Frederik og dronning Margrethe på vinterferie i Norge. Samme år aflægger det nye regentpar officielt besøg i alle de øvrige nordiske lande - Sverige, Norge, Island og Finland.

Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

1974: Dronning Margrethe og prinsgemalen med kronprins Frederik og prins Joachim på Amalienborg. Regentparret erhverver sig det tidligere vinslot Château de Caïx i Cahors i Frankrig. Slottet bliver restaureret, og vinproduktionen genoptaget.

Busser Wilmann
Foto: Busser Wilmann

1975: Regentparret er klar til at modtage gæsterne ved et aftenselskab på Fredensborg for regering og folketing. Samme år skriver dronningen verdenshistorie, da hun sammen med prins Henrik som den første europæiske regent siden oktoberrevolutionen i 1917 besøger Sovjetunionen i maj.

Mogens Berger
Foto: Mogens Berger

1976: Prinserne Frederik og Joachim begynder deres skolegang i Krebs Skole. Samme år aflægger Dronning Margrethe og prins Henrik besøg i USA i anledning af 200-året for USA's selvstændighed. På 14 dage når regentparret omkring Washington, Chicago, New York, Boston, Omaha, Seattle, San Francisco og Los Angeles.

Mogens Berger
Foto: Mogens Berger

1977: Dronnning Margrethe i selskab med Jugoslaviens leder, marskal Tito, i forbindelse med et officielt besøg i Jugoslavien. Samme år besøger regentparret Italien og bliver bl.a. modtaget i audiens hos pave Paul VI.

Mogens Berger
Foto: Mogens Berger

1978: Regentparret i hyggelig samtale i biblioteket på Amalienborg.

Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

1979: Klar til optagelse. Dronning Margrethe indleder som det første kongelige overhoved sammen med prins Henrik ti dages statsbesøg i Kina 12. september.

Asger Sessingø
Foto: Asger Sessingø

1980: Kongefamilien på balkonen på Amalienborg i anledning af dronningens 40 års fødselsdag.I årets nytårstale siger dronningen: » ... vi er i firserne - fattigfirserne, som nogle ynder at sige. Der er noget selvynkende over det udtryk, som jeg ikke kan lide, for fattige - ynkværdige - bliver vi ikke, blot fordi vi har mindre råd end før, men fordi vi med os selv ved, at vi ikke har sat nok ind på at holde modet oppe hos os selv og hos hinanden«.

Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

1981: Dronning Margrethe besøger Picasso-udstilling på kunstmuseet Louisiana.Sammen med prinsgemalen oversætter hun Simone de Beauvoirs historiske roman 'Alle mennesker er dødelige' fra fransk under pseudonymet H.M. Vejerbjerg.

Lars Skaaning
Foto: Lars Skaaning

1982: Dronning Margrethe og prins Henrik til kaffemik i Upernavik under besøg i Grønland. Dronning Margrethe kan fejre ti års jubilæum som landets regent. I anledning af jubilæet udsendes en ny serie frimærker med et nyt portræt af dronningen. Udseendet af det nye frimærke er bemærkelsesværdigt derved, at dronningen gengives forfra og ikke i profil som det tidligere har været almindeligt.

Johnny Bonne
Foto: Johnny Bonne

1983: Regentparret skåler med en garder ved livgardens 325 års jubilæum.Samme år designer dronningen kostumer til 80 optrædende børn og voksne i en balletopvisning i Bio Teatret i Næstved. Det er veninden Susanne Heerings balletskole, der står bag opvisningen, og samarbejdet mellem de to veninder fortsætter til danseskolen lukker i 2012.

Ole Lind
Foto: Ole Lind

1984: Dronning Margrethe fotograferet under en officiel rejse til Saudi-Arabien.Den amerikanske kunstner Andy Warhol henvender sig samme år til dronningerne i Storbritannien, Holland, Swaziland og Danmark for at bede dem sidde model for sig. Alle takker nej. Warhol køber til gengæld et portræt af dronningen, og Politiken refererer 1. november om hoffets holdning til dette: »Hoffet ser med ro på, hvad kunstneren får ud af det officielle portræt. Og vil ikke anlægge sag for majestætsfornærmelse, selv om dronningen udstyres med lyserødt hår og underlige farver i hovedet«. Fotografiet i Warhols udgave ender med at være en del af portræt-serien 'Reigning Queens' fra 1985.

Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

1985: Dronning Margreteh og prins Henrik holder rygepause under et besøg på Uppsala Universitet under et officielt besøg i Sverige. En meningsmåling som Vilstrup foretager for Ekstra Bladet viser, at dronning Margrethe er Danmarks mest populære person. 18 pct. stemmer på dronningen.

Jan Unger
Foto: Jan Unger

1986: Før VM i Mexico besøgte det danske landshold Dronning Margrethe på Amalienborg. Her fotograferet med prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim.Tidligere på året, i februar, udvikler et statsbesøg i Egypten sig dramatisk for dronningen og prinsen, da der udbryder mytteri blandt politisoldater. Regentparret flyves i en af præsident Mubaraks private helikoptere fra deres hotel i Kairo til lufthavnen, hvor et særfly bringer dem tilbage til Danmark.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

1987: Dronning Margrethe køler sig i svømmepølen på hotel Sheraton Ayers Rock under et statsbesøg i Australien. Herhjemme indspiller TV-Teatret H.C. Andersens 'Hyrdinden og Skorstensfejeren', der sendes juledag på tv. Dronning Margrethe tegner skitserne til samtlige kostumer.

Jan Unger
Foto: Jan Unger

1988: Prins Joachim, dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik til pressemøde på Chateau de Caïx efter en bilulykke, som de unge prinser var involveret i.Dronning Margrethe åbner 3. juli samme år sin første separatudstilling af billedkunst i Kunstmuseet Køge Skitsesamling (i dag KØS). .

Klaus Gottfredsen
Foto: Klaus Gottfredsen

1989: Dronningen danser med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt ved 10 års jubilæet for Grønlands selvstyre i Nuuk.Modersmål-Prisen tildeles Dronning Margrethe. I det diplom, som dronningen modtager 18. april, hedder det, at dronningen i skrift og tale har virket for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyret. Det er Modersmål-Selskabet, der står bag prisen.

Holger Bundgaard
Foto: Holger Bundgaard

1990: Dronning Margrethe præsenteres for deltager i en NATO - øvelse. samme år fylder dronningen 50. Statsminister Poul Schlüter (K) siger i sin tale ved gallamiddagen på Christiansborg Slot: »Det skal siges i dag, så det kan forstås, at vi danske er stolte over vor dronning. Vi føler, at vi har en klog dronning. Og én ting til: Vi holder af vor dronning - som regent og som menneske. Hvis jeg må bruge et kendt, dansk dronninge-udtryk, så vil jeg sige, at Deres Majestæt i disse første 18 år – »har gjort sig ordentligt umage«.

Klaus Gottfredsen
Foto: Klaus Gottfredsen

1991: Dronning Margrethe handler ind på markedet i Cahors. På Det Kongelige Teater er der i september premiere på en nyopsætning af August Bournonvilles balleteventyr 'Et Folkesagn', hvor dronningen debuterer som scenograf ved nationalscenen.

Gert Jensen
Foto: Gert Jensen

1992: Brand i Christiansborg Slotskirke under karnevallet i juni 1992. Dagen efter tog kongefamilien ødelæggelserne i øjesyn - her assisteret af en hjælpsom brandmand.10. juni fejrer regentparret sølvbryllup. De bliver på traditionel dansk vis vækket tidligt om morgenen med sang og musik og modtager familie, venner og bekendtes lykønskning ved det åbne soveværelsevindue på Fredensborg Slot. Senere fulgte hyldesten fra en tusindtallig menneskeskare på Amalienborg og kørsel i åben karet igennem Københavns gader.

Bo Svane
Foto: Bo Svane

1993: Dronning Margrethe på gåtur under et besøg i Aakirkeby på Bornholm.Dronning Margrethe bliver 21. juli indlagt på Århus Kommunehospital for at blive opereret for slidgigt i højre knæ af professor Otto Sneppen. Det er anden gang, Margrethe gennemgår en knæ-operation. I januar 1992 bliver hun opereret i venstre knæ.

Klaus Gottfredsen
Foto: Klaus Gottfredsen

1994: Dronning Margrethe åbner motorvejen mellem Randers og Aarhus sammen med daværende trafikmininster Jan Trøjborg.I juli bliver dronningen opereret for kræft i livmoderen.

Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

1995: Ved et arrangement på Rådhuspladsen i forbindelse med 50 året for befrielsen, deltager regentparret og kronprinsen. Her afsynges 'Altid frejdig når du går' - og på talerstolen synger operasangeren Aage Haugland for. 18. november bliver prins Joachim gift med Alexandra Christina Manley. Prins Joachim og prinsesse Alexandra bliver separeret 22. september 2004 og skilt 8. april 2005.

Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

1996: Dronning Margrethe og kronprins Frederik på safari sammen under et besøg i Sydafrika.Samme år i april - på sin 56 års fødselsdag - får dronning Margrethe overdraget det nyrestaurerede Christian VIIs Palæ af boligminister Ole Løvig Simonsen (S) på den danske stats vegne. Dronningen havde selv deltaget i arbejdet med at indrette palæet på Amalienborg.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

1997: Dronningen Margrethe aflægger endnu et besøg i Grønland. Dronning Margrethe kan 14. januar fejre 25 års regentjubilæum. I forbindelse med jubilæet udsender Den Kgl. Mønt en erindringsmønt i sølv til 200 kroner. Mønten bliver fremstillet i 60.000 eksemplarer, og den bliver udsolgt på få dage.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

1998: Dronning Margrethe holder endnu en nytårstale.Dronningen udstiller i april sine kunstneriske arbejder i Århus Kunstbygning (nuværende Kunsthal Aarhus). Indtægter fra entré, plakater og postkort går til Røde Kors' hjælpearbejde i katastrofeområder.

Tine Harden
Foto: Tine Harden

1999: Nelson Mandela ankommer til Københavns lufthavn og bliver modtaget af dronning Margrethe.Samme år bliver dronningen farmor for første gang, da prinsesse Alexandra føder prins Nikolai 28. august. Siden er syv børnebørn kommet til: prins Felix (2002), prins Christian (2005), prinsesse Isabella (2007), prins Henrik (2009), prins Vincent og prinsesse Josephine (2011) samt Athena (2012).

Kim Agersten
Foto: Kim Agersten

2000: Dronning Margrethe ankommer med kongeskibet Dannebrog til Torshavn på Færøerne i anledning af 1.000-året for kristendommens indførelse på øerne. Samme år dør dronningens mor, dronning Ingrid 7. november.

Søren Osgood
Foto: Søren Osgood

2001: Dronning Margrethe og prins Henrik modtager på Hovedbanegården i København den nye kongelige salonvogn, som dronning fik overdraget af DSB til sin 60-års fødselsdag 16. april. I juli har Tivolis Pantomimeteater premiere på balletten 'Kærlighed i skarnkassen' med Dinna Bjørn som koreograf og dronning Margrethe som den kunstnerisk ansvarlige for scenografi og kostumer.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2002: Indvielsen af den Københavnske Metro. Dronning Margrethe på vej fra Ørestaden til Kongens Nytorv station med det første metro-tog.Det bliver forbudt i Danmark at sælge de græske cigaretter uden filter Karelia, som er dronningens favoritmærke, i Danmark, fordi de overskrider EU’s grænser for nikotin og tjære.

Steen Wrem
Foto: Steen Wrem

2003: Nytårskur for diplomatiet . Perus ambassadør Liliana Cino de Silva hilser på Dronning Margrethe.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2004: De danske håndboldkvinder vinder guld for tredje gang, da de spiller finalekamp mod Sydkorea under OL 2004 i Athen. Efter den ordinære kamp og to omkampe vinder kvinderne guldet på straffekastkonkurrence. Blandt tilskuerne var prins Henrik, dronning Margrethe, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.Samme år besøger regentparret den 71-årige kejser Akihito og hans et år yngre kejserinde Michiko i Japan. Det er tredje gang, regentparret besøger Japan.

SUSAN WALSH/AP
Foto: SUSAN WALSH/AP

2005: USAs præsident George W. Bush fejrer sin 59-års fødselsdag under et statsbesøg i Danmark. Her puster han lysene ud på fødselsdagskagen under en frokost på Fredensborg Slot. Dronning Margrethe ser til.Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Henrik besøger i juni Færøerne. Dronningen forårsager politisk stormvejr i det færøske lagting, da hun under en gallamiddag holder en tale, hvori hun bl.a. taler om det færøske selvstyre. Dronningen afviser efterfølgende at have udtalt sig politisk.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2006: Dronning Margrethe laver kostumer og scenografi på opsætningen af "Soldaten og Fyrtøjet" på Pantomimeteateret. Og sandelig om ikke de tilstedeværende fik en kongelig version af eventyret.Samme år meddeler den kongelige informationschef Lis M. Frederiksen, at dronningen har besluttet ikke at ryge i det offentlige rum længere. Hun ryger dog fortsat privat.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2007: Kong Carl Gustav og Dronning Margrethe ved Toldboden i København ved begyndelsen af et officielt statsbesøg.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2008: Kronprins Frederik fylder 40 år, og bliver fejret på Amalienborg Slotsplads.Samme år får dronning Margrethe sammen med filmmanden Jakob Jørgensen fra J.J. Film 650.000 kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut til en ny dansk kortfilm over H.C. Andersens eventyr 'De vilde svaner'. Dronningen er manuskriptforfatter på filmen, der får premiere i september 2009. Hun optræder desuden i en mindre statistrolle i filmen.

Greal Herbert/AP
Foto: Greal Herbert/AP

2009: USAs præsident Barack Obama på besøg i København og på vej til modtagelse med dronning Margrethe. Bagved går prinsgemalen og den amerikanske førstedame, Michelle Obama. Det er året, hvor regentparret og kronprinsparret for første gang tager på fælles statsbesøg i Vietnam.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2010: Flådeparade i Københavns Havn i forbindelse med flådens 500 års jubilæum. Flådens skibe passerer Kongeskibet Dannebrog med dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian og prinsesse Isabella ombord.Samme år fylder dronningen 70. Dronningen bliver i november udnævnt til æresmedlem af danske scenografers faglige organisation Sammenslutningen af Danske Scenografer (SDS). Dermed bliver hun for første gang medlem af en kunstnerisk organisation, hvor hun selv er aktiv udøver.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2001: Prins Henrik bliver kåret som 'Årets Europæer' på Kongeskibet Dannebrog, ved Bøje 1 i Københavns Havn. Prins Henrik var danskernes første møde med Europa, lyder det fra Europabevægelsen om prisen til prinsen. Prisen bliver overrakt af formand for Europabevægelsen Erik Boel.Dronningen, prinsgemalen og kronprinsen aflægger statsbesøg i Rusland for første gang siden 1975. Trioens besøg var ramme om den største danske erhvervsdelegation nogensinde i forbindelse med et statsbesøg. I 2011 får dronningen høreapparater.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2012: Dronning Margrethe og prins Henrik vinker fra rådhusets balkon i forbindelse med dronningens 40 års regentjubilæum, der markeres over flere dage. Bl.a. sender TV 2 et direkte interview med dronning Margrethe. Journalist Ulla Terkelsen interviewer, og det er første gang nogensinde, at dronningen giver et direkte interview på landsdækkende tv.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

2013: Der er statsbesøg fra Vietnam og dronning Margrethe tager imod præsident Truong Tan Sang og fru Mai Thi Hanh i Københavns lufthavn. Dronning Margrethe og prinsgemalen får også deres første fælles udstilling, der vises på kunstmuseet ARoS i Aarhus. På udstillingen finder man regentparrets malerier og skulpturer, kirketekstiler og digte.

Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

2014: Dronning Margrethe og den øvrige kongelige familie stiller op til fotografering på Gråsten Slot.I september udkommer det første af en tobinds tegneseriebiografi om dronning Margrethe. 'Daisy - en prinsesse i Danmark' fortæller i tekst og tegninger om dronningens liv, fra hun blev født i 1940, til hun blev kronet som dronning af Danmark. Bag tegneserien står tegneren Thierry Capezzone og forfatteren Erik Svane.

Annonce