0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Columbia. En dreng lader sig flyde med floden. Vandet er dækket af små planter.

Eskapister, guldgravere, indianere og homoseksuelle i eksil

Gennem 14 år har Mads Nissen fyldt sit kamera med Amazonas hemmeligheder. Og set med hans blik er regnskoven andet end grøn ...

Han var gået i flere dage gennem regnskoven. Nu stod han i en lysning. Alene – med skoven som en tæt grøn væg rundt om sig. Midt i stilheden, midt i organismen, satte han sig ned på en træstamme, lod sig opløse, gav slip:

»Jeg var ingenting længere, og hvis jeg døde der midt i lysningen, ville det være okay. Det ville nærmest være smukt«, skriver fotografen Mads Nissen i forordet til fotobogen ’Amazonas’, som disse billeder er fra.

Gennem 14 år er Mads Nissen vendt tilbage til regnskoven, har fundet en sti og fulgt den, til det hele lukkede sig om ham. Derinde har han fotograferet. Fyldt kameraet med Amazonas’ hemmeligheder, dens fugt, frodighed og forfald. Dens millioner af forskellige planter, dyr, fugle og insekter – og på menneskesiden: dens jungle af eskapister, indianere, lykkeriddere, krigere, guldgravere og homoseksuelle i eksil.

I Amazonas’ fugtige varme støder det hele sammen, skriver han: »Natur og kultur, instinkt og fornuft, jæger og bytte. Vores ophav og vores fremtid«.

Bogen ’Amazonas’ udkom i 2013 på Forlaget Gyldendal. Læs mere om den – og om Mads Nissen på hans website.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ecuador, Parque Nacional Yasuní. En abe bundet med et reb omfavner en kat.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Garimpo Eldorado Do Juma, Brasilien største illegale guldmine. Alves do Silva viser sine guldtænder - lavet af guld, han selv har fundet. Han har arbejdet i minen i 30 år.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Venezuela, Río Casiquiare. Tidevands-aftegninger på et klippestykke. Klippen har set ud på den måde, så længe nogen kan huske.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Venezuela, Río Siapa, Maraca. En ung pige, Neira, med et lys midt i mørket.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ecuador, Parque Nacional Yasuní. En mand spiser kød fra et vildsvin.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ecuador, Parque Nacional Yasuní. Et vildsvin er blevet nedlagt og slagtet.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Venezuela, Río Siapa. En kvinde, Zoila.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ecuador, Parque Nacional Yasuní. Mand klatrer i træerne.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ecuador, Parque Nacional Yasuní. Et Waorani-par foran et tæppe med en løve som motiv.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Venezuela, Río Siapa, Maraca. Yanomami-kvinder bader I floden med deres børn.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

El Coca, Ecuador. Voldsom regn.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Brazil, Apuí. Angela arbejder som prostitueret i den by, der ligger tættest på guldminen. Prisen for prostituerede svarer til 1 g guld (omkring 18 euro).

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Peru, Iquitos. Et homoseksuelt par kysser i natklubben Papillion.Med tiden er den isolerede jungleby Iquitos blevet et exil for homoseksuelle. Det begyndte i 1980, da de første flygtede fra ydmygelser, drab og vold i Perus stærkt katolske bjergegne.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Peru, Iquitos. En transvestit i natklubben Papillion.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Brasilien, Garimpo Eldorado Do Juma. Sydamerikas største illegale guldmine. En giftslange har indtaget dansegulvet i en lille bar ved minen. Først bliver den mast af en støvlehæl, så overhældt med øl.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Peru, Iquitos. Junglens mest hellige dyr - jaguaren - i en zoologisk have lidt uden for Iquitos.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Brasilien, Estado do Amazonas. Floder og skov set fra et fly.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Peru, Iquitos. Lap dance med tændte stearinlys på natklubben 'Las Gatas Salvajes' - 'De VIlde Katte'.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Garimpo Eldorado Do Juma, Brasiliens største guldmine. Klippe- og jordstykker spules med vand fra en brandslange, så det bliver til tykt mudder, der kan filtreres - i søgen efter guld.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Garimpo Eldorado Do Juma, Brasiliens største guldmine. 50 dage tidligere kom Venicius Perfira de Sousa til minen fra nabostaten Rondonia, drevet af guldfeber. Indtil videre har han ingen penge tjent.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Bolivia, Departamento del Beni. En gruppe af nomader, fem mænd, tre kvinder og fjorten børn, som lever i grænselandet mellem regnskoven og verden udenfor.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Bolivia, Departamento del Beni. Nomader har søgt ly under et voldsomt uvejr.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Bolivia, Departamento del Beni. En af nomadekvinderne, Luisa Oro Caris, bærer sine to børn, mens hun går - hendes få måneder gamle baby bagpå og datteren, der er lidt tungere, i armene.

Annonce