0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Normandiet, 1967.

En familie i farver - eller billederne, som ingen egentlig skulle se

I 60 år lå de og samlede støv på et loft. En samling helt særlige, helt almindelige private lysbilleder fra middelklassen ...

»Farfar hev lysbilledeapparatet frem. Han baksede med stakkevis af billedruller, slukkede lyset og rømmede sig. Og så tonede billederne frem på væggen«.

Sådan husker de det, børnebørnene - første gang, de så de gamle familiefotos taget af deres bedsteforældre i 1950'erne og 1960'erne. Billeder af skovture, fridage i forstaden, rejser sydpå med bil og campingvogn. Klapborde i det grønne og hindbær med flormelis på hvide tallerkener. Solmættede dage. Men også trætte drenge, lange køreture, tavshed, kedsomhed. En dansk familie i den øvre del af middelklassen - midt i velfærden, midt i livet.

Anne Marie Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Anne Marie Jeppesen/The Retrospective Family

Hviletid, 1959.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Vänern, 1959.

Hvert år i juni fylder Copenhagen Photo Festival hovedstaden med stille, stærke, skæve, smukke, store og små udstillinger af danske og udenlandske fotografer, som et større publikum får mulighed for at opleve.

Kun én af fotosamlingerne har faktisk aldrig skulle ses af mange mennesker. Tværtimod.

'The Retrospective Family' er private fotografier, som i 60 år lå og samlede støv på et loft. Indtil børnebørnene til parret, der har taget billederne, Ole og Anne Marie Jeppesen, fik dem i hænderne.

Sammen med Mads Greve, lektor i fotografi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har barnebarnet og fotojournalisten Liv Høybye udvalgt 24 billeder fra lysbilledsamlingen. Alle billederne er taget med det samme gamle 35 mm Retina-kamera og fortæller historier om en svunden tid, hvor alt tøj blev strøget, og kernefamilien var centrum for det meste. Fortalt af et ægtepar, som i øvrigt slet ikke var fotografer. Men læger.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Trætte, 1959.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Kristinehamn, 1959.

Anne Marie Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Anne Marie Jeppesen/The Retrospective Family

Kaffe i Italien, 1960.

Både i æstetik og indhold er billederne tidstypiske - og så alligevel ikke: For de er bemærkelsesværdigt lidt opstillede. I stedet optræder en naturlighed - til tider næsten ligegyldighed - over for kameraets tilstedeværelse. Og så er fotografierne i sagens natur uredigerede. Et billede blev, som det blev, når der blev trykket på udløseren.

»Ud over at fotografierne er stramt, næsten professionelt komponeret, så tror jeg, at vi drages af den ægthed, de udstråler. Langsommeligheden i dem. Måden, man er sammen på«, siger Mads Greve og sammenligner det med familien anno 2016, der muligvis ikke har mindre tid - men hvor det føles sådan.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Lyndby, 1963.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

På bagsædet, 1963.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Norge, 1960.

Ikke kun faderen på billederne, Ole Jeppesen, var som nævnt læge - også hans hustru varetog sit job sideløbende med familieforøgelserne. Det var ikke helt almindeligt. På den måde har familien været på forkant med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og tidens strømninger generelt. Så har de i virkeligheden haft travlt, de to? Kan man læse det i familiens ansigtsudtryk? Er det derfor billederne af fritiden og ferierne har været så vigtige at fastholde? Mon hun også kørte bilen?

Både spørgsmål og svar er gemt i 'The Retrospective Family's lysbilledunivers. En familie i farver. Og måske ikke bare Jeppesens. Måske findes ens egen familiehistorie også i dem? Som glimt, et eller andet sted?

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Kristinehamn, 1959.

Ole Jeppesen/ The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/ The Retrospective Family

Hysingsund, 1964.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Pause, 1963.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Fastelavn, Silkeborg, 1963.

Ole Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Ole Jeppesen/The Retrospective Family

Sightseeing, Venedig, 1961.

Anne Marie Jeppesen/The Retrospective Family
Foto: Anne Marie Jeppesen/The Retrospective Family

Bilvask, Norge, 1961.

Læs mere

Annonce