Så blev de fem vinderfotos kåret i konkurrencen, som Københavns Kommune for nylig udskrev.
I forbindelse med at København i december vandt retten til at kalde sig 'Europas Grønne Hovedstad 2014', har kommunen opfordret københavnerne til at fange deres yndlings-København fotografisk.
Under overskriften 'Sharing Copenhagen' skal fotografierne være med til at give et helt særligt indtryk af byen - set fra københavnernes synsvinkel - blandt andet til de mange udenlandske besøgende i løbet af året.
I fotoserien ses først de fem vinderbilleder og dernæst et udvalg af de mere end 8.000 Instagram-billeder, som københavnerne har uploadet på #delditkbh. Dommerkomitéen bestod af Tina Saaby, Københavns stadsarkitekt, og Politikens fotochef, Thomas Borberg.
