Egentlig er den britiske fotograf Colin Garrat langt mere optaget af veterantog og har skrevet et halvt hundrede bøger om dem. Men på sin jagt efter tog har noget andet fanget hans opmærksomhed. En gammel art i det britiske landskab. Fugleskræmsler opsat for at skræmme sultent fjerkræ fra at nappe, hvad der er sået. Og udstiller til og med torsdag billederne under titlen 'Forsvind fra min jord' på Geddes Gallery i London.
At fugleskræmslet er en art med umådelig variation, afslører selv et kort blik på billederne. Nogle står stift på marken, andre synes frosne i spring. Der er dem, som vokser op af jorden på en enkelt pæl, mens andre står på ben. Nogle har et vingefang, der udgøres af ét langt bræt. Andre kan stritte med fingrene eller bærer måske ligefrem flag i vilde farver for at jage endnu mere skræk i fuglelivet. Sådan har de i århundreder spredt skræk blandt fugle og uhygge blandt mennesker. Og arten har ikke udviklet sig synderligt, selv man i dag ser skræmsler med plastikdunke som hoveder, og flere og flere udfører deres arbejde iført kedeldragt. Kvindelige fugleskræmsler kniber det stadig med. Kun et enkelt stødte Colin Garrat på.
Livet som fugleskræmsel er gerne kort. Og hårdt. Blæst, regn og hærværk begået af fulderikker ommøblerer jævnligt anatomien på dem hen over sommeren. Nogle af de flotteste bliver stjålet. Både tyvekoster og lig er forsøgt skjult i fugleskræmsler. Og når man sit ultimative succeskriterium som fugleskræmsel - at se kornet vokse op - er det for adskillige blot for derefter at selv at ende som ofre for høstmaskinerne.
