EM-kvalifikationskampen mellem Serbien og Albanien i aftes blev afbrudt efter 41 minutter i halvleg ved stillingen 0-0. Det skete efter, at dramatiske sekvenser havde udspiller sig. En drone med et albansk flag fløj lavt hen over Partizan Stadium i Beograd, hvorefter en serbisk spiller trak dronen ned.
Det udløste tumult på både selve grønsværen og blandt tilskuerne. Flere løb på banen og angreb de albanske spillere, som måtte flygte ud gennem spillertunnelen. Sent i aftes meldte Serbien så ud, at Olsi Rama, der er bror til Albaniens ministerpræsident, Edi Rama, skal have fløjet dronen ind midt i kampen fra sit sæde i VIP-området på stadionet.
Olsi Rama blev derfor angiveligt anholdt af serbisk politi, og samtidig kan hele sagen få konsekvenser for EM-kvalifikationspuljen, hvor også Danmark er med.
