Som en konsekvens af oliekrisen blev de første bilfrie søndage indført i november 1973. De varede til februar 1974 - lige bortset fra den søndag, hvor det var lillejuleaften, og politikerne godt kunne se fornuften i at undgå et kollektivt trafikkaos og derfor lod folk køre på juleferie.
Billederne her er fra den første søndag i rækken uden biler, 25. november 1973 - og er taget af Politikens fotografer Morten Langkilde og Lars Hansen.
Sidstnævnte kørte - som det ses på et af billederne - rundt i hestevogn for at fange stilheden i hovedstadens gader.
Københavns Kommunes politikere har netop udnævnt 18. september til bilfri søndag i 2016. Læs mere her.
