Med Politikens Jens Dreslings fremragende serie af statsminister-selfies fra Ungdommens Folkemøde i baghovedet var det et rent tilfælde, at redaktionen i dag faldt over endnu en statsleder-selfie, der bare på en eller anden måde SKULLE videreformidles til dig, kære læser.
Vladimir Putin holder sit klassiske stone face selv omringet af nedringede kvinder og collagenfyldte læber, men hvis man kigger rigtig godt efter, kan man så ikke ane en eller anden form for - måske nok anstrengt - smil derinde et sted?
Et herligt billede, der fik os til at søge lidt på billedbureauet AP efter flere statsleder-selfies, for der er bare noget spøjst over de selfies der. Magtfulde mennesker, der godt nok er vant til at smile til kameraet, men alligevel ofte finder en anden slags smil frem fra posen, når mobiltelefonerne kommer frem.
Herunder har vi samlet ikke mindre end 16 snapshots udover gudebilledet af Putin. Der er endnu et absolut must see-billede dernede. Faktisk til sidst. Selvfølgelig af Donald Trump. Den mand har altså bare svært ved at gøre noget rigtigt.
Selv en simpel selfie kan han gøre aldeles tåkrummende.
CANADISKE Justin Trudeau - 4. marts 2016 - med fjerpragt under et besøg i indianerreservatet Tsuut'ina First Nation ved Calgary i Canada. Foto: AP
AMERIKANSKE Barack Obama - 27. oktober 2015 - med det amerikanske kvindelige fodboldlandshold. Foto: AP
FRANSKE Francois Hollande - 30. september 2015 - med studerende i Paris. Foto: AP
TYRKISKE Recep Tayyip Erdogan - 21. maj 2016 - med tilhængere i byen Rize. Foto: AP
TYSKE Angela Merkel - 3. oktober 2015. Foto: AP
SPANSKE Mariano Rajoy - 18. december 2015 ved en partikongres i Madrid. Foto: AP
GRÆSKE Alexis Tsipras med en nødhjælpsarbejder på Lesbos - 6. oktober 2015. Foto: AP
PAVEN - 14. december 2014 - foran St. Joseph kirken i Rom. Foto: AP.
MANCHESTER City-spilleren Sergio Aguero med Storbritaniens tidligere premierminister David Cameron og den kinesiske præsident Xi Jinping - 23. oktober 2015. Foto: Sergio Aguero/AP.
DEN iranske præsident Hassan Rouhani - 11. februar 2016 i Teheran. Foto: AP
BRASILIENS nu tidligere præsident Dilma Rousseff - 22. marts 2016 - med nogle af regeringens advokater i Brasilia. Foto: AP
FILLIPINSKE Rodrigo Duterte - 29. august 2016 - med en flok studerende i Taguig city. Foto: AP
AUSTRALSKE Malcolm Turnbull - 18. december 2015 - med bilfabrikanten Hondas robot Asimo under et besøg på the National Museum of Emerging Science and Innovation i Tokyo. Foto: AP
ARGENTINSKE Mauricio Macri - 22. oktober 2015 - ved et konvent i Cordoba. Foto: AP
OG så lige de to, der kæmper om at blive Obamas efterfølger. Hillary Clinton - 3. juni 2016 - ved et hvervemøde på det californiske universitet San Bernardino. Foto: AP
VÆRSGO! Donald Trump - 16. januar 2016 - kampagnestop i Portsmouth, New Hampshire - med en meget ung - og en anelse beklemt - dame. Foto: AP
SE OGSÅ